Ystad saltsjöbad snup et Spaophold i Sverige
4. juli 2014Spaophold i sverige Ystad saltsjöbad
Ved Skånes smukke kyst finder du Ystad Saltsjöbad, der både fungerer som spa, hotel og konferencecenter. Selvom Skåne kan byde på mange forskellige spaophold og hoteller, så er der med garanti ingen, der kan måle sig med Ystad Saltsjöbad.
Lej dig ind på et af hotellets lækre værelser og forbered dig på dage med afslapning, god mad og nydelse i rå mængder.
Ystad Saltsjöbad er værd at besøge året rundt – om sommeren er der mulighed for at nyde områdets dejlige natur, mens vinteren kan byde på hyggelige gåture i vinterlandsskabet. Lige meget hvilken årstid det er, kan dette naturligvis efterfølges af en tur i Ystad Saltsjöbads lækre wellnessområde.
Ystad Saltsjöbad kan byde på Skånes nok mest inspirerende wellness- og spaområde, det går under navnet The Creek. Spaområdet er stærkt inspireret af regnskoven og de fire elementer – vand, ild, jord og luft. Kunstig tåge dækker gulvet og skaber en næsten drømmeagtig stemning, når man lader sig glide ned i den afslappende varmtvandsbassin.
Bevæger du dig videre i wellnessområdet, kommer du til Hamam delen, der er en form for tyrkisk bad. Her kan du blandt andet slappe af på lækre, opvarmede brikse imens du nyder den varme damp, der løsner op for muskler og jager stress væk. Du finder ligeledes også Rasulen, hvor du smører din krop ind i økologisk, marokkansk ler. Dampen i området sikrer kroppen maksimal optagelse af de mange gavnlige mineraler, der findes i leret.
Efter Rasulen bevæger du dig videre til bruserne, hvor leret bliver skyllet af. Dette er efterfulgt af luftslusen, hvor lun luft tørre dig, så du kan forlade wellnessområdet med ny energi.
Hele oplevelsen varer omkring to timer, så der er rigeligt med tid til afslapning. Der er desuden en vært eller værtinde med til at hjælpe og vejlede undervejs.
Kommenter på Ystad saltsjöbad snup et Spaophold i Sverige