Pedicure giver nye velplejet fødder
Når sommeren står for døren, og fødderne skal luftes i sandaler eller på stranden, er det lækkert at kunne vise nogle flotte og velplejede fødder frem.
Pedicure er et ord for behandlingen og pleje af fødderne. Når det er hænderne, der bliver behandlet, kaldes det en manicure, og manicuren var også forløberen for pedicuren. Man har nemlig i mange hundrede år plejet og vedligeholdt hænderne, mens det først er i nyere tid man er begyndt at have fokus på fødderne.
Fødderne er udsatte og bliver dagligt udsat for hård belastning, når de bærer rundt på kroppen dagen lang. Og efter en lang vinter i tykke varme støvler, kan fødderne også trænge til at blive plejet lidt ekstra, så de tager sig godt ud i sandalerne. Alligevel er fødderne ofte et overset sted, der ikke altid får den nødvendige pleje.
En pedicure starter typisk ud med, at fødderne bliver behandlet.
I et behageligt fodbad bliver huden opløst, og derefter bliver den hårde hud, der let bliver dannet på kroppens nederste del, slebet eller filet af. Dernæst er det neglenes tur til at få opmærksomheden. De bliver filet og behandlet så de bliver flotte og indbydende.
Efterfølgende er det tid til lidt velvære. En pedicure ender nemlig ofte ud med en skøn omgang fodmassage. Og det kan være tiltrængt, da fødderne dagligt bliver udsat for mange belastninger. Fod massagen har også et andet formål.
Massagen udføres nemlig med specielle olier eller cremer, som tilfører fødderne en nødvendig fugt. Til sidst kan pedicuren afsluttes med, at der bliver lagt en flot lak på neglene.
Der er mange muligheder. Det kan være den ensfarvede, det kan være den franske, hvor neglens yderspids markeres med en hvid linje og resten af neglen lakeres med klar lak. Det kan dog også være den mere kreative version, som er blevet mere og mere udbredt de seneste år. Her er det næsten kun fantasien, der sætter grænser, når neglene dekoreres med mønstre i alskens farver.
Udover at en pedicure giver et flot og lækkert resultat, så kan det også være medvirkende til at forhindre lidelser i føddernes hud og negle. Det kan for eksempel være smertefulde nedgroede negle, der ikke får lov at udvikle sig på grund af en pedicure.
Her på siden kan du læse, hvor du finder klinikker i alle landsdelene, ligesom du kan læse mere om priser og behandlinger.