Oxygenbehandling med diamantslibning ” Mit ansigt funkler som en diamant “
11. december 2014En Luksus Oxygenbehandling med diamantslibning og DermaOXY Lysterapi, hos Total Bodyzone i Odense.
Af Maria Andreasdottir Sørensen
22.09.2014
Jeg kunne simpelthen ikke starte min weekend bedre. Lea fra Total Bodyzone tog imod mig fredag morgen og fulgte mig ind i et lyst, afslappende rum med dæmpet musik. Hun analyserede min hud til at være normal, med en tendens til pigmentfejl efter mange ophold i sommersolen, små ujævnheder fra ar og en smule tør hud omkring næsen. Men det skulle være slut nu!
Mit ansigt, min hals og området omkring kravebenene blev omhyggelig renset og peelet fuldstændig fri fra alle døde hudceller. Det er vigtigt også at huske på at pleje sin hals samtidig med ansigtet, for det er et af de første områder hvor aldringstegn ses.
Efter peelingen kunne diamantslibningen begynde! Med ægte diamantstøv blev min hud slibet fri for både fine linier, ujævnheder og pigmentfejl. Trods at det hedder at ’’slibe’’ huden er oplevelsen utrolig behagelig.
Det føles som at blive nusset over hele ansigtet.
Da jeg er slebet færdig lægger Lea et tæppe over mig og udsætter mit ansigt for damp, så min nu fine jævne hud kan blive fuldstændig udrenset og klar til oxygenbehandling.
Se vores store udvalg af produkter! Spashop.dk
DemaOXY lysterapi
Det er baseret på ilt, men DermaOXY eller blot oxygenbehandling er udviklet i Danmark og genopretter fugtighedsbalancen i huden, som er med til at reducere rynker, men booste hudens elasticitet og struktur.
Da jeg blot er 21 har jeg endnu ikke brug for anti-age behandlinger, men oxygenbehandlingen har ikke været forgæves: den fungerer også som booster og sætter gang i blodcirkulationen, så en naturlig og frisk glød dukker op. Det er stadig fredag morgen, men jeg ser frisk og energisk ud.
Jeg troede ikke jeg kunne blive mere afslappet, men Lea giver mig en skøn ansigtsmassage inden behandlingens sidste punkt: DermaOXY Lysterapi.
Har fået gløden i mit ansigt til at stråle i kamp med juveler.
Inden Lea tænder for englelyset, spørger hun om jeg vil have noget imod at få mine øjenbryn vokset. Det er slet ikke med i behandlingen, men Lea elsker at forkæle sine kunder.
DemaOXY lysterapi er ideelt til alle hudtyper og alle aldre! Det er ikke for ingenting at lyset har fået et guddommeligt navn, for det har uendelig mange positive egenskaber! Bl.a. fjerner det mørke rande under øjnene, mindsker urenheder og er fantastisk til at bekæmpe akne med.
Det stimulerer produktionen af collagen, som gør at strækmærker, ældningspletter og synlige rynker mindskes. Mit problem er pigmentfejl, som lyset også behandler væk, og hele sessionen fungerede som kirsebærret ovenpå den creme de la creme mit ansigt og min hals er blevet forkælet med her på Total Bodyzone i Odense.
Forskellen på min hud er markant: den stråler! Weekenden kan begynde.
Til sidst smøres jeg ind i økologisk ansigtscreme og får lagt en let make up. Forskellen på min hud er markant: den stråler! Weekenden kan begynde.
Personalet er utroligt imødekommende og inden jeg går har jeg fået en detaljeret beskrivelse på hvad der passer bedst til min hud og hvordan jeg bedst kan pleje den. Luksusbehandlingen ér forkælelse, men også nødvendigt for at bevare eller genoprette en smuk hud, så en behandling hver tredje måned er det oplagte tidsinterval.
Jeg har allerede bestilt min næste tid i december og glæder mig utrolig meget til at træde ind til klinikken på Rugårdsvej og træde ud igen som en nysleben diamant.
Book din behandling hos Total Bodyzone
Kommenter på Oxygenbehandling med diamantslibning ” Mit ansigt funkler som en diamant “