Lad op til livet ved at tage på stilhedsophold.

33 dage i stilhed – Lad op til livet ved at tage på stilhedsophold.
Det gør Lone Andersen, når hverdagens stress og larm bliver for meget.

Af Vibe Maria Dahl Andersen

Lyden af blodet der suser og hjertet der banker tungt. En indånding der rammer lungernes allerfjerneste vægge. Toner i ørene, som aldrig er hørt før.

Blade der hvisker til hinanden på træerne og træværket i den svenske ødegård, som giver sig, knirker.

Sådan lyder stilheden ifølge den 47-årige pædagog Lone Andersen. Hun har flere gange været af sted på stilhedsophold.

Midt i den svenske skov med en sø som nabo ligger den ødegård, som danner rammen om stilhedsopholdet arrangeret af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Er man her på et af de lange ophold, er det forbudt at tale i 33 dage.

Stilhed afhjælper stress

” Der er jo ikke konstant stille, man nyser jo eller hoster og rømmer sig og slår man sig, kan det være svært ikke at udbryde et eller andet,” fortæller Lone. På den anden side er reglerne om tavshed reelle nok og bryder man dem, bliver man sendt hjem – det skriver man under på, inden man kommer.

”Stilheden gør, at man har meget nemmere ved at fokusere og mærke sig selv. Beslutninger, som kan være svære at træffe, bliver meget lettere, når den larm, vi ellers lever i, forsvinder og du igen kan høre din egen indre stemme.”

Et stilhedsophold giver dig mulighed for at rejse ind i stilheden

Og Lone kender alt for godt til, hvad det moderne livs larm og virvar kan gøre ved en. Hun har prøvet at gå ned med stress, men er overbevist om, at nogle af redskaberne fra stilleferierne har bevirket, at hun hurtigt er kommet på benene igen.

”Jeg ved jo, hvad der gør mig godt. Jeg ved at roen, stilheden og naturen gør underværker, når det pludselig myldrer med pres, opgaver og stress.”

Når det hele bliver for meget og verden for larmende, lejer hun et sommerhus en weekend og efterlader mand, datter, mobil og computer derhjemme. Eller hun finder åndehuller i hverdagen, hvor hun kan trække sig lidt tilbage, når behovet er der.

Naturen er ifølge Lone det oplagte sted at finde ro, men befinder man sig i en større by, kan kirker for eksempel også være et roligt alternativ.

Tale absolut forbudt

På ødegården i Sverige er naturen en del af midlet til at opnå fuldstændig ro. Andre midler er meditation, yoga, fysisk arbejde eller kreative sysler.

”Det er ikke svært at lade være med at tale. Vi trapper ned. De første dage må man gerne snakke sammen, men ikke i spiserummet eller yogarummet og det er ofte der, man opholder sig. Så når vi går i gang med at være helt stille, er det faktisk helt naturligt.”

To ting er absolut forbudt udover at tale. Man må ikke læse eller skrive. Formålet er at give intellektet fri. Her vurderer og analyserer man ikke.

En typisk dag starter ved femtiden om morgenen med yoga og meditation og ellers med ture i naturen og fysisk arbejde, for eksempel i køkkenet eller med træfældning i skoven og endnu mere yoga og meditation. Har man lyst til at ride, er der også mulighed for det.

Stilhed giver overskud til den larmende verden

”Måske lyder det underligt for nogle, men det kan faktisk være meget naturligt ikke at tale. Hvis man for eksempel går en tur i skoven, er det jo meget naturligt bare at være, frem for at snakke. Eller hvis man er i en kirke, så taler man automatisk sagte og måske knap så meget, som andre steder. Og det er altså ikke så meget anderledes end det.”

At finde roen giver Lone overskud til at leve i en mere og mere larmende verden. Og hun synes ikke, at larm nødvendigvis er et onde. Det kan også være et tegn på liv.

”Jeg ville ikke kunne holde ud kun at leve i stilhed. Jeg elsker for eksempel også at tage på storbyferier. Det vigtige er, at jeg gennem stilhedsopholdene får nogle redskaber, som gør, at jeg kan nyde den larmende verden meget mere.”