Læs anmeldelse THE THIEF i Oslo
27. april 2016THE THIEF i Oslo
Af Maria Andreasdóttir Sørensen
Anmelderne fra Purewellness.dk er lidt i tvivl, om de i virkeligheden befinder sig i Norges hovedstad en kold december-dag eller i et tusind-og-en-nats-eventyr.
The THIEF SPA har udmærket sig til det ypperste til at lede fantasien fjernt fra en vinter i Oslo.
Og dog; indretningen er inspireret af det norske, barske landskab, som forener marsken, havet, skifersten og nordlyset.
Alt samlet i æstetiske lokaler, hvor der gemmer sig sauna, et pool-område, behandlingsrum, dampbad. Samt ikke mindst det tyrkiske bad, som vi skal prøve.
The THIEF SPA hævder selv at have stjålet de bedste ideer fra spakulturer fra hele verden for at kunne tilbyde deres gæster velvære i verdensklasse. Deres tyrkiske hamam er ingen undtagelse.
Kort fortalt er hamam et tyrkisk baderitual baseret på antikke traditioner fra det gamle Tyrkiet. Før det blev almindeligt at have bad i eget hjem, fik man sin krop vasket fin og ren i det lokale hamam, som på den måde også fungerede både som socialt mødested.
The Thief Spa har tyrkisk bad, sauna og swimmingpool.
Vi får lov til at lade alle sorger og bekymringer flyde væk fra bevidstheden i det afslappede pool-område, som kun er oplyst af et dæmpet blåt lys, således at vores kroppe er varme inden vi bliver hentet og bragt ind til det varme, tyrkiske baderum.
Midt i rummet er en enorm kvadrat af temperaturvarm sten placeret, en såkaldt ”hamam-bænk”, og der skal vi ligge de næste 50 minutter.
Vores terapeut gør sig umage med en grundig bodyscrub, og foruden at den yderst effektivt renser huden ren og fjerner døde hudceller, så øges vores blodcirkulation og velvære også.
Vi bliver hver især dækket af varmt sæbeskum, som føles som det pureste silke der glider ned over vores afslappede kroppe.
Helt enige er vi om, at aldrig har noget følt så blødt og lækkert på os før, og alene på grund af skummassagen kunne vi ligge på hamamstenen til vores dages ende. Den lette skummassage afsluttedes med hårvask med skønne franske produkter fra franske So Pure og en vidunderlig hovedbundsmassage.
Vi kan ikke få armene ned over oplevelsen!
Efter behandlingen får vi lov at finde tilbage til virkeligheden, og bliver forkælet med udskåret frugt og friskpresset juice, som bliver associeret med en stor kande vand.
Vi får anbefalet at drikke en væske efter et tyrkisk hamam, idet varmen og udrensningen af kroppens affaldsstoffer kræver et større indtag af vand for at undgå dehydration.
Vi kan ikke få armene ned over oplevelsen! The THIEF siges at stjæle deres kunder væk fra hverdagen, og hvor vil vi gerne blive kidnappet af denne spa igen. Vores velvære-hjerter er stjålet væk til denne norske spa, og det er ikke sidste gang, vi besøger The THIEF på Aker Brygge i Oslo.
Kommentarer
Kommenter på Læs anmeldelse THE THIEF i Oslo