KOM GODT FRA START – ANNE BECH ANBEFALER MASSAGE OG YOGA
2. marts 2014Anne Bech giver her et par fif og hemmeligheder
Ready to use, til hvordan du kommer bedst fra start, når du gerne vil have en smuk og velformet krop
Personlig træner Anne Bech har haft masser af klienter igennem fingrene. Både på hendes populære Bikini Workouts på 30 dage, men også som 1:1 klienter der tæller bl.a. Paprika Steen, Christiane Schaumburg-Müller og Camilla Miehe-Renard.
Anne giver her et par fif og hemmeligheder, ready to use, til hvordan du kommer bedst fra start, når du gerne vil have en smuk og velformet krop. Faktisk handler det nemlig tit om mere end bare motion, grøntsager og kød. Du kan derfor sagtens gøre en kæmpe forskel, også uden at have en personlig træner.
”For det første skal du gøre det klart for sig selv, om du har forberedt dig så godt du kan. Har du f.eks. forberedt dine omgivelser på, at nu ændrer du din livsstil?
Har du måske allieret dig med en god veninde eller en træningsmakker, som kan motivere og hjælpe, når det hele bliver svært og uoverskueligt?
Det er meget vigtigt, og tit her det allerede går galt, når du ændre ting i dit liv.
Så: Fortæl dine nærmeste om dit mål, og sæt dem ind i hvad det kommer til at kræve af dig. Forklar at det er vigtigt for dig, at få forståelse og støtte når det bliver svært.
Har du prøvet tidligere, så vær bevidst om dine fejl. Er du f.eks. typen der tænker: ”Jeg kan sagtens klare det hele selv”, så skulle du måske forsøge at bede om hjælp med hverdagens gøremål, for at få bedre tid til at fokusere på din livstilsændring.
Aftal med andre at I laver en ændring sammen. Det behøver ikke være sundhed eller en smuk krop, der er målet for jer begge, men bare I er fælles om at nå det mål, I har sat jer.
Når du så går i gang, skal du sætte del-mål hver uge. F.eks. :
· ”Jeg skal ud og gå 3 x 30 minutter i denne her uge”.
· ”Jeg vil lave sund frokost til at tage med på arbejde hele denne her uge”.
· ”Jeg vil tage med min veninde til yoga for første gang på mandag”.
Det er nemt at beslutte sig for at gøre tingene. Men du er nødt til at lægge dem ind i din ugeplan, for hvis du bare tror at ”det når jeg nok”, så bliver du ”desværre” meget klogere.
Derfor skal du gøre følgende:
· Planlægge dine træningstider (planlæg 4 timer om ugen).
· Planlægge dine indkøb, det kan tage tid i starten når man skal købe lidt anderledes ind.
· Planlægge din madlavning.
Ellers kan du hurtigt falde i fælden, hvor du ikke når den sunde mad eller din træning.
Hvis du synes, du i forvejen spiser sundt og træner meget, og stadig ikke taber dig, så er det meget sandsynligt, at din krop er for stresset. Det er helt afgørende, at kroppen er i balance hvis du skal tabe dig.
Hvis du presser din krop for meget, enten mentalt eller fysisk, går kroppen i overlevelses-mode, og så låser hele kroppen – altså vil du ikke komme af med noget af det genstridige fedt. Derfor er det vigtigt at du:
Sørger for at komme i seng kl. 22-22.30
I Ikke sidder og arbejder for sent med computeren (sluk den 1 time inden sengetid)
Ikke overtræner (altså, lyt til din krop, hvis du er for træt, så slap af i stedet for at træne eller nøjes med at gå en tur)
Sørger for at få god og nærende mad, og ikke tæller kalorier.
Gør noget der beroliger dig mindst 1 gang om ugen, altså massage, meditation, yoga, wellness og/eller beroligende behandlinger.
Sørger for at trække vejret helt ned i maven og puste godt ud, 5 gange om morgenen og hvis du ellers føler dig presset.”
Anne udkommer med sin første bog fra Gyldendal til sommer, hvor alle hendes guidelines, tips og rutiner for dig der gerne vil i dit livs form, er med.
Kommenter på KOM GODT FRA START – ANNE BECH ANBEFALER MASSAGE OG YOGA