Enestående aften-spaoplevelse på Marienlyst
11. oktober 2022Hotel Marienlyst er et af Danmarks ældste strandhoteller
Marienlyst Spa ligger i Helsingør lige ud til Øresund og byder udover en lang række spafaciliteter også på panoramaudsigt over Kronborg Slot. Med sine i alt 1.600 kvm må det være en af de største spaer herhjemme, som jeg har besøgt, hvor den stod på max afslapning i naturskønne omgivelser.
Jeg har været på dagspa (egentlig var det aftenspa), da det var i tidsrummet fra kl. 19-23. En aften på Marienlyst Spa kan noget helt særlig. Når mørket lægger sig på og lysene tændes, har du panoramaudsigt over Øresund og Kronborg Slot, mens du sidder og nyder en af de (udendørs) opvarmede bassiner eller jacuzzierne.
Et udendørs spa kendt som udespa eller jacuzzi,
Marienlys Spa er indrettet i flere niveauer, og alle faciliteterne er inkl. i din spa-adgang eller ophold, hvis du får lyst til at booke sådan et. Går du på opdagelse, vil du bl.a. finde både indendørs og udendørs opvarmede bassiner, jacuzzier, panoramasauna, badstue, saltterapi, strandsauna, pejsestue, saunagus og sanseritual. I caféen kan du forsyne dig med kaffe, en kold drink (eller let spise), som du kan nyde rundt om i de forskellige lounge-områder i spa’en.
Gå ikke glip af saunagus
Højdepunktet for mig var saunagus, hvor panoramasaunaen, som ligger direkte ud til Øresund, blev varmet op til 80+ grader. Saunagusen foregik sammen med andre spa-gæster og en saunagus-mester, som hældte en blanding af vand og forskellige æteriske olier på saunaovnens varme sten. Vandet og duftene blev til damp, som saunagus-mesteren spredte ud til alle i saunaen ved at svinge et håndklæde eller en vifte.
Saunagus er som en form for guidet meditation, som på Marienlyst varede i første omgang i 10 minutter. Derefter blev alle bedt om at duppe sig i det 14 grader kolde Øresund (eller hvis man foretrak det, kunne man hælde koldt vand udover sig ved hjælp af spande). Derefter var det tid til endnu 10 minutter, og så var saunagusen slut. Heldigvis var der endnu en session en times tid efter, som jeg naturligvis hoppede på.
Saunagusen er god for både sjæl og krop. Den både beroliger og afstresser nervesystemet, varmer muskler og led op, så du kan slappe af i hele kroppen. Derudover renser sådan en session din hud, luftvejene og styrker kredsløbet.
Priser og det praktiske
En aftenspa-billet i Marienlyst Spa koster 375 kr. pr. person og inkluderer alt i prisen. Dvs. adgang til alle spafaciliteter (undtagen behandlingerne). Saunagus afholdes både morgen, formiddag, eftermiddag og aften.
Du kan se tidspunkter for saunagus og tilmelde dig ved ankomst i spareceptionen. I din dagspa-billet er lån af badekåbe, tøfler og håndklæde inkluderet. Det hele udleveres i spareceptionen ved ankomst. Læs mere om Spaophold marienlyst.dk
Kommenter på Enestående aften-spaoplevelse på Marienlyst