Ti dage i svedhytten hos Bikram Yoga København
2. marts 2014Ti dage i svedhytten hos Bikram Yoga København
Af Sara Maria
05.02.2011
Det er præcis et år siden, Bikram Yoga København slog dørene op for studiet i Ryesgade og den ekstreme yogaform holdt sit indtog i Danmark. Lige nu giver studiet 30 procent rabat på 3,6 og 12 månedeskort samt 14 dageskort. PureWellness.dk har svedt sig gennem ti dages intensiv træning for at se, hvor langt man egentlig kan nå.
Foran mig står en lille mand med asiatiske træk kun iklædt noget, der minder om stramme badebukser. Under mig ligger min yogamåtte med et drivvådt håndklæde henover. Og rundt omkring står folk og kampsveder i hot pants og sports-bh’er.
Modemagasinet Cover har for længst udråbt det til tidens hotteste træningsform
PureWellness.dk er taget til Bikram Yoga for at teste den hotte træningsform, der har været på alles læber siden Bikram Yoga København slog dørene op for det første Bikram Yoga-studie i Danmark. Modemagasinet Cover har for længst udråbt det til tidens hotteste træningsform, og da verdensstjernen Lady Gaga spillede i København i november, var hun også lige et smut forbi centret.
Yogaudstyr hos Yogalove.dk til din yogatræning
Jeg er troppet op i undertrøje og knælange shorts for at skåne de andre på holdet for mine skummetmælkshvide og næsten gennemsigtige vinterben, men jeg er ubetinget den mest tildækkede i lokalet. Alle andre ligner nogen, der er på badeferie i Thailand. Og med god grund. For lokalet er opvarmet til 40 grader, og det føles nærmest som at træde direkte fra vinterkulden og ud på en strand i det sydlige Indien. Vi er da også kun en halv time inde i træningen, da jeg kan vride mit tøj og forbander, at jeg ikke også er klædt som en badeturist.
Smidigere, strammere, slankere
Allerede første dag, kan jeg faktisk mærke, at temperaturen opvarmer mine muskler i sådan en grad, at jeg bliver ekstra smidig og kan gå længere ud i stillingerne, end jeg plejer, hvis jeg dyrker almindelig hatha eller astanga yoga. Det er Ganske vist ved at være et år tiden siden, jeg sidst har stået i en yogasal, men det føles slet ikke sådan. Da min krop først er blevet varm forsvinder stivheden, og det er langt nemmere at modellere kroppen.
For det er som om, den vågner af sit dvale, og alt i den får et boost. Måske er det også derfor, jeg lægger mig syg med influenza dagen efter min første træning. For som Trine Søndergaard, der er indehaver af Bikram Yoga København, forklarer:
”Det er den mest ekstreme og udrensende form for yoga, fordi man får så mange affaldsstoffer ud af kroppen – både gennem åndedrættet og porerne i huden, når man sveder. Man varmer jo kroppen op til 40 grader, og det svarer til at sætte kroppen i febertilstand, så den går i alarmberedskab og aktiverer immunforsvaret. Så hvis man har gået med noget sygdom i kroppen, som man har ignoreret, så kan den godt bryde ud”.
Køb Yogaudstyr hos Yogalove.dk til din yogatræning
Fem dage ligger jeg med influenza, men på sjettedagen, hvor jeg stadig er feberramt og forkølet, får jeg alligevel bakset mig selv op i studiet og sveder mig gennem de 90 minutter, sessionen varer. Det føles en lille smule klaustrofobiske, at jeg helst ikke må forlade lokalet.
Men jeg bliver derinde under hele timen. Knaldrød i hovedet og med sveden dryppende ned på håndklædet under mig. Flere gange tror jeg, at jeg skal besvime. Men bagefter føler jeg mig nærmest rask. Går direkte hjem og sover, og dagen efter er jeg på toppen igen.
Mental detox
Efter træningen føler jeg en enormt ro. Som om alle de bekymringer og tanker, der ellers rumsterer rundt, er forsvundet. I hvert fald for en stund. Min krop er så udmattet, at den er fuldstændig i zen. Og så er det som om, hovedet følger med. Efter et par gange er jeg fuldstændig afhængig af træningen.
Faktisk mest på grund af den ro, det giver i både kroppen og sindet at svede sådan. Det virker ekstremt rensende både fysisk og mentalt. Lidt ligesom at gå i svedhytte, som forskellige indianerstammer har gjort det. Og som Trine Søndergaard forklarer:
” Bikram Yoga er både fysisk og mentalt krævende, fordi man i den grad detoxer og skal kunne udholde at blive i det varme studie og presse sin krop så meget i halvanden time. Det kræver noget af både kroppen og psyken. Og det er også netop filosofien inden for Bikram Yoga, at man ved at træne og beherske kroppen og sindet får adgang til sjælen”.
Manden bag Bikram Yoga, Bikram Choudhury
Da de ti dage er gået har jeg først og fremmest fået et enormt mentalt overskud. Men der er faktisk også synlige resultater at se på min krop. Allerede efter første gang kan jeg mærke, at min muskulatur er blevet strammet op. Især på baller og ben. Men manden bag Bikram Yoga, Bikram Choudhury, har også udviklet serien sammen med læger og videnskabsmænd ved Tokyo Universitet, så den mest effektivt træner hele kroppen.
Selv om jeg til at starte med følte mig som en klump blandt slangemennesker, tager det faktisk ikke mere end et par gange at blive fortrolig med serien på de 26 hatha yoga-øvelser.
Måske fordi det nærmest er som at have eneundervisning med sin helt egen yogamaster, fordi underviseren Tu er så nærværende og opmærksom på samtlige yogaudøvere i lokalet, kan alle navne og med sit falkeblik holder øje med hver en bevægelse i lokalet, så han presser hver enkelt af os til det yderste.
Fra hver eneste gang kan jeg derfor mærke en udvikling. Og efter blot ti dage kan jeg konstatere, at jeg har fået en influenza ud af kroppen, fået mere energi, ro og overskud, sover bedre om natten og er blevet både strammere, smidigere og faktisk også en lille smule slankere. Det er med andre ord ikke sidste gang, jeg har været i svedhytten.
Bikram Yoga København, Ryesgade 23, 2200 København N. Fødselsdagstilbud 5. februar: Spar 30 procent på 3,6 og 12 månederskort. Eller prøv 14 dages intensiv træning for 300 kr.
Kommenter på Ti dage i svedhytten hos Bikram Yoga København