Saunagus i Frederiksberg Svømmehals kurbad – storbyens svedehytte

Saunagus Storbyens svedehytte

03.03.2010

Af Vibe Maria Dahl Andersen

Vinteren lader endnu en snestorm fyge hen over byen, og kulde og aftenstid ligger gaderne øde. Men omme bag karreerne midt på Frederiksberg sidder 25 mennesker og pruster og sveder i stor stil. De har nemlig fundet vej til storbyens svedehytte – saunagus i Frederiksberg Svømmehal s kurbad.

Og hvem ville lige have troet, at en klorlugtende og køligblå svømmehal kunne være tilflugtsstedet for mange i en kold vinter?

Men mange svømmehaller rundt omkring i landet – ikke kun på Frederiksberg – har efterhånden tilknyttet en kurafdeling. Og en del af dem udfører saunagus, som er det, vi er kommet for at opleve på denne kolde aften.

En gus varer cirka 12 minutter og I bedes være helt stille, undervejs..

Det er Lisa Christensen, der er aftenens gusmester. Sidste år fik hun andenpladsen ved DM i saunagus.

”Welkommen alle sammen,” siger Lisa med svag hawaiiansk accent og leder straks tankerne på varmere himmelstrøg.

Saunagus på Frederiksberg

Vi sidder i vores badetøj tætpakkede på hylderne i kurbadets sauna. Til aftenens gus er der flest kvinder, men det er ikke sjældent, at det er omvendt, og at der er flere mænd end kvinder. Næsten alle aldersgrupper er repræsenterede, dog ikke børn. Man skal være 15 år, for at få en kuroplevelse i Frederiksberg Svømmehal.

”En gus varer cirka 12 minutter og I bedes være helt stille, undervejs, gerne lukke øjnene, trække vejret dybt og tænke på noget rart,” guider Lisa og fortæller samtidig, at man skal mærke godt efter i kroppen og enten sætte sig på gulvet eller gå ud, hvis man synes, man bliver dårlig.

Hun hælder is og vand på de glohede saunasten og med ét damper rummet til, der bliver meget varmt, og det dugger for øjnene.

”Den første olie i dag er appelsin, som gør os glade og stimulerer vores blodcirkulation,” fortæller Lisa og hælder dråber af æterisk olie over stenene.

Gusmesteren står midt i rummet og tager et fugtigt håndklæde og svinger det rundt i luften over sit hoved, så den varme fugtige appelsinluft kommer godt rundt i rummet og når alle gæsterne.

Og så giver hun den gas med håndklædet, der næsten slår smæld, og varmen rammer saunagæsterne som en tung tropisk luftdyne. De fleste puster og pruster nu højlydt. Og fugt og sved hagler af deltagerne.

Lisa laver to runder mere; én med en kombination af stjerneanis- og tranebærolie, der er slimløsende og giver humøret et pift, fordi det dufter af bolsjer. Og én med enebærolie, der ifølge Lisa skulle være rensende og afgiftende.

Og så er det tid til is. Til kroppen vel at mærke.

Det kolde sne-gys

Der bliver delt knust is rundt i kobberkar og alle tager en håndfuld og gnider den iskolde ’snebold’ mod den dampende varme hud. Nogle gisper ret højlydt, andre ser mere erfarne ud og fortrækker ikke mange miner ved det kolde gys.

”Så tager vi den sidste gus og bagefter skal vi ud i den nyfaldne sne,” siger Lisa storsmilende og fortsætter:

”Det er en rigtig ying-yang-oplevelse i dag,” og henviser til vekslingen mellem koldt og varmt, som er på programmet i aften.

Sidste æteriske olie på de varme sten er citronmelisse. Igen en positiv duft, som ifølge gusmesteren skaber harmoni i sindet.

Og så er det op på række, og i gåsegang følger deltagerne Lisa gennem kurbadet og hen til bagdøren og ud i de små ti centimeters nyfaldne sne. Det lader til at kræve lidt mere overvindelse at smide sig i sneen, end det gjorde at gnide sneboldene mod huden inde i saunaen. Men efterhånden, får de fleste smidt eller sat sig. Nogle laver ligefrem engle i sneen.

Og et par minutter efter marcherer den opstemte gruppe af saunagæster tilbage til saunaen og får i dagens og snevejrets anledning en sidste omgang varme fra hawaiianske Lisas vajende håndklæder.

Om saunagus

Saunagus er inspireret af de nordamerikanske indianeres svedehytter og er i Europa videreudviklet i Tyskland, hvor den blev dyrket allerede i 1930’erne.

Temperaturen i saunaen under en saunagus holder cirka 90 grader, men kan falde 5-8 grader, når der kommer fugt på stenene. Temperaturfaldet mærker man dog ikke. Saunaen føles varmere under en gus, end ellers på grund af fugtigheden.

Til sammenligning ligger temperaturen i et dampbad på 47 grader og bliver den højere end det, brænder man sig på grund af fugtigheden.

Saunagus blev første gang introduceret i en dansk svømmehal i 1997, hvor Viggo Møller, der i dag er direktør i Frederiksberg Svømmehal, indførte gus i Århus svømmehallen ’Spanien’.

Kilde: Viggo Møller, Direktør Frederiksberg Svømmehal

Det koster en saunagus

Priserne varierer meget alt efter, om du ønsker svømmehallernes folkelige udgave af et kurbad eller er til den mere luksuriøse på et af de finere kursteder.

Frederiksberg Svømmehals kurbad, inkl. saunagus 140 kr.

Arndal Spa i København, spa inkl. saunagus koster i hverdagene 550 kr. og i weekenden 700 kr.