Kan 100 dage gøre en forskel !
5. juli 2015Faste – kan 100 dage gøre en forskel !
Af Mikael Kyneb
For et stykke tid siden – rettere helt nøjagtigt 1 marts, lavede jeg en udfordring med mig selv og ca. 40 af mine klienter.
Jeg har igennem mange år lavet faste og udrensninger med folk, et supplement til behandlingerne, som mange af mine Body-sds kollegaer også udfører.
Udrensningen er baseret på 10 dages nedtrapning, hvor man skal faste / udelader f.eks. kaffe, sukker, mælkeprodukter, kød, fisk, alkohol, tobak og lign.
Derefter faster man i 4 dage, for at slutte af med 10 dages optrapning som består af den samme kost som nedtrapningen.
24 dage faste i alt – og det er der en mening med, for videnskabeligt er det bevist at det tager et sted mellem 21-28 dage at blive opmærksomme vores vaner! Men hvad gør du så?
Noter du at dine vaner er så og sådan?
Eller registrere du dem og tænker, at nu ved jeg det, og så forsøger du i bedste omgang at undgå disse? Og dermed tage vare på dig selv!
Med udgangspunkt i mine egne erfaringer med faste, efter at have fastet i 12 år, 1-2 gange årligt, og med tanke på hvor fantastisk jeg har haft det i ned & optrapningsperioden, samt under selve fasten.
Men det som er hændt mange gange for mig, var at jeg ligeså stille vendte tilbage til mine vaner / uvaner, kom tilbage til de samme udfordringer!
Den samme oppustethed, de samme gener i mave/tarm regionen, de samme led-problemer igen og igen. Dog med varierende længe for tilbagefaldende. Så jeg tænkte – hvis det tager 21-28 at ændre en vane, hvor længe tager det så at ændre en vane varigt!
Mikael Kyneb det er ikke Peace of cake
Derfor satte jeg udfordringen op, midt i februar, og 40 af mine klienter og nogle bekendte er gået med. Og 100 dage er en udfordring.
Man kan ikke bare knipse med fingrene, og så er tiden overstået – knap 3 ½ måned er længe at undvære, kaffe, sukker, hvedemel – eller rigtig lang tid hvis man har aftalt med sig selv at man skal meditere 40 min om dagen i 100 dage, eller hvad man nu har fundet på. Det er ikke Peace of cake !
Men tværtimod handler det i høj grad om at tage ansvar for dig selv og dine valg.
Forleden var jeg ude at løbe en tur med min søn i løbevognen, noget som jeg gør 1-2 gange om ugen, både for egen vindings skyld men samtidig også for at give min kæreste et lidt længere hvil, når vores søn vælger at stå ukristelig tidligt op i weekenden!
Anyway – vi havde løbet en lille times tid, og pludselig får jeg tanken om at købe en kop kaffe.
Jeg har ikke drukket kaffe siden 1 marts – og målet er at jeg først drikker den næste kop den 9 juni.
Kaffen trak – og hvad pokker, ingen ville se det, og baristaen hos Coffee Collective ville ikke vide af min udfordring.
Jeg tjekkede mig naturligvis over skulderen, på vej ind ad døren, og bestilte min Cortado.
Ahh duften, aromaen og luften fra maskinen, var alle 33 kr. Værd!
Jeg tog kaffen med ud, og begav mig mod assistentens kirkegård på Nørrebro. Stadig havde jeg ikke sat munden til kruset – jeg ville vente til jeg kom over i parken.
I det jeg sidder og beskriver dette kan jeg stadig smage kaffen på læben og dufte aromaen, samtidig med at jeg kan mærke den dårlige samvittighed jeg gav mig selv… jeg havde jo lovet mig selv at give afkald på dette i 100 dage!
Udrensningskur og faste husk at ros dig selv
Den lille djævel som handler om mine uvaner, den lille djævel som skal prøve mig selv af i tide og utide var der lige pludselig. BAAAMM!
Jeg blev ramt, nej jeg drak ikke kaffen, den rørte blot mine læber og jeg smed resten af kaffen ud ( til 33 kr. ) Med lige dele dårlig samvittighed og stor ros fra mig selv.
Dette beviser netop hvordan vores vaner kan have greb i os, et fast greb som på mange måder kan være svær at lirke sig fri af. Og det gør vi ikke bare på 21 dage – men på 100 dage, med alle de op og nedture vi hver især kan have, kan det være pokkers værdifuldt at mærke efter hvad det er som giver mening for dig og dit liv.
Valget er dit alene og der er ikke noget som i princippet er rigtig eller forkert, hvad der er rigtig for mig er måske ikke rigtigt for dig.
Men hvis du har modet – kan jeg kun tilråde dig at prøve 100 dage med en given udfordring. Det kan ændre meget – på ingen tid. For husk hvad er 100 dage ud af et langt liv.
Kommenter på Kan 100 dage gøre en forskel !