Brugernes vurdering
Ystad Saltsjöbad wellness ophold Sverige
Ystad Saltsjöbad wellness ophold Sverige
Ystad Sverige
Ystad Saltsjöbad
Om Spa Hotellet
Ystad Saltsjöbad er kun en times kørsel fra København og leveringsdygtige i svensk spa-magi og slentreture ved stranden. Det traditionsrige badehotel fra 1897 ligger helt ned til stranden og siges at være ét af Skånes mest fuldendte. Her kan New England-stilen, sirligt opredte senge på romantiske værelser, et brusende bølgehav og en berømt velværeoase med luksuspift sørge for en himmelsendt hvilepuls. Gå ikke glip af deres spa-skønheder med swimmingpool, boblebad, dampbad, sauna, koldtbad og helkropsbehandlingen The Creek Experience, der rimer på spa-gospel.
Faciliteter på Ystad Saltsjöbad
Spa udgør det bankende hjerte hos Ystad Saltsjöbad. Og vil du opleve den slags spa-oplevelser, som hiver dig til himmels, skal du prøve det her. Det skånske badehotel byder blandt andet på The Creek Experience, som er to timers komplet kropsbehandling med mange forskellige oplevelser til alle dine sanser.
Miljøet minder om en tropisk regnskov med udgangspunkt i de fire grundelementer: luft, ild, jord og vand. De forskellige oplevelser er inspireret af spa-ritualer rundt omkring i verden, og du kan glæde dig til at blive beriget af:
– Den mørke lagune, som er dækket af et tågetæppe. Her omgiver det varme vand din krop. Lianerne hænger ned langs væggene, og du kan drømme dig bort til Amazonas laguner.
– Det tyrkiske bad Hamam, hvor din krop skal vaskes, skrubbes og skylles af på opvarmede brikse. Dampen fylder spabadet og udgør en vigtig del af Rasulen. Her smører du kroppen ind med en særlig marokkansk ler. Selve dampen maksimerer kroppens optagelsesevne af lerets nærende mineraler.
– Et varmt brusebad, der skyller leret af. Inde i luftslusen tørrer varm luft din krop.
Ystad Saltsjöbads madglade hovedattraktioner består af en restaurant, en bistro og en festsal. Her smagsfrister de skånske råvarer og sea food, og restauranten har udsigt til Österlen og havet. Stedets repertoire er under konstant udvikling og forfinelse.
Oplev madmagi
– Port: En svensk-amerikansk sea food-restaurant med 200 pladser. En blanding af amerikansk østkyst, Skåne og JFK.
– Vitas: En fransk-amerikansk bistro med inspiration fra den klassiske franske bistro som f.eks. Balthazar og Pastis i NYC. Målsætningen er et hyggeligt, familiært udflugtsmål, hvor I får serveret charcuterivarer, burgere eller Rossini sammen med et godt glas vin eller en kold øl.
Læs vores anmeldelse af Ystad Saltsjöbad
Anmeldelser
Anmeld Ystad Saltsjöbad wellness ophold Sverige