Rudolph Care behandlingen hos Naturskøn i Guldsmedsgade.
25. januar 2014Rudolph Care behandlingen hos Naturskøn i Guldsmedsgade.
Da jeg går mod Naturskøn, som er beliggende i latiner-kvarteret i Århus midtby, er det med en spændt følelse i maven. Solen skinner, mens vinden bider i mine kinder – det kan ikke blive andet end godt, med en behandling til mit vintertrætte ansigt.
Da jeg træder ind i Naturskøn bliver jeg omfavnet af duften af velvære og deres hylder bugner med alverdens økologiske produkter og vitaminer.
Behandlingerne henvender sig både til dig med hudproblemer eller blot ønsker at forkæle dig selv
Naturskøn har eksisteret i 30 år og startede oprindeligt op som helsekost butik og som jeg senere får fortalt har sundhed 80 % at gøre med hvad man spiser, mens det ydre kun tæller 20 % og derfor har de valgt at kombinerer deres helsekost butik med en velvære afdeling.
Kort tid efter henter Lone mig, som skal give mig min behandling.
Jeg bliver modtaget af et meget serviceminded personale som tilbyder økologisk the og frugt. Inden behandlingen, udfylder jeg et spørgeskema om alt fra min hudtype, livsstil og hvilke vitaminpiller jeg tager.
Hun tager mig med op på 1. sal hvor de har indrettet en rolig oase, som indbyder til total afslapning.
Vi har på forhånd aftalt at jeg skal have en Rudolph Care behandling også kaldt en Acai Organic Facial Care, som er en 90 minutters ansigtsbehandling.
Behandlingen er en kombinations behandling af zoneterapi, akupressur, kranio-sakralterapi og bindevævsmassage, som har en udrensende og afstressende virkning. Lone fortæller mig at jeg vil opleve behandlingen som en lang massage.
På 1. salen har jeg nu fundet mig til rette på en opvarmet madras og Lone pakker mig ind i bløde tæpper før hun går i gang med behandlingen. Først får jeg afrenset mit ansigt, før Lone går i gang med at massere mit ansigt med olier fra Rudolph Care og det føles så afslappende og dejligt at jeg falder en smule hen.
Rudolph Care er til dig, som ønsker forkælelse, kvalitet og økologi.
Herefter får jeg masseret både hænder og fødder, som også er en del lymfesystemet og løsner op for ophobninger af affaldsstoffer i kroppen. Normalt er jeg ikke særlig god til at andre rører ved mine fødder, men Lone er enormt professionel og jeg føler mig på intet tidspunkt ubehageligt til mode. Til sidst bliver mit ansigt masseret ind i en lækker dagcreme og øjencreme.
Da behandlingen er slut får jeg lige et par minutter alene til at vågne rigtigt op før Lone kommer med et glas vand, samt frugt og et stykke mørkt chokolade.
Mit ansigt føles gennemfugtet og opstrammet – skønt! Lone kan desuden fortælle mig, hvordan mine indre organer har det efter at have set på min hud under behandlingen.
Jeg får herefter mulighed for at kigge lidt rundt i butikken og deres mange økologiske varer, mens deres medarbejdere glædeligt deler ud af deres viden.
Jeg takker af for en dejlig eftermiddag i professionelle hænder og da jeg forlader Naturskøn føler jeg mig ikke bare afstresset og frisk, men bærer også et stort smil, som end ikke den kolde vind kan ødelægge.
Kommenter på Rudolph Care behandlingen hos Naturskøn i Guldsmedsgade.