Qura på Frederiskberg
5. juli 2014Qura på Frederiskberg – MD Formulation
Af Pia Lysgaard
Kender du dét?
Du drikker masser af vand, undgår røg, spiser sundt, sover godt, beskytter mod solen og dyrker sport. Alligevel er det som om, at din hud ikke rigtig påskynder din indsats!
Sådan har jeg haft det i et godt stykke tid. Faktisk tror jeg ikke at min hud kender min faktiske alder.
I hvert fald ikke når det kommer til udbrud med jævne mellemrum. Tørhedsrynkerne er den til gengæld helt med på…
For et par måneder siden begyndte jeg for alvor at føle det utaknemmeligt at have både urenheder og begyndende rynker på samme tid.
Efter en grundig research om behandlinger på nettet, besluttede jeg mig for Klinik Qura på Frederiksberg, da de havde investeret i en ansigtsscanner.
Den skulle kunne vise hudens overfladestatus og skaderne i underhuden, som endnu ikke er blevet synlige.
Det var gratis at få taget et billede i forbindelse med en behandling eller køb af et produkt, så af praktiske og økonomiske årsager besluttede jeg at booke tid sammen med en almindelig ansigtsbehandling.
Jeg havde store forventninger til hvad denne scanner kunne, men var samtidig også lidt bekymret for, hvad den ville vise.
Hjemmefra havde jeg læst, at den kunne måle tidligere solskader, størrelsen på ens porer, kollagen struktur samt akne og rynker, som var min største bekymring.
Mit problem viste sig at være bakterievæksten, som var meget høj på hudens overflade.
Jeg har igennem det sidste stykke tid brugt en billigere øko-serie, som kunne købes i supermarkeder og ellers været flittig til at afrense hver morgen og aften.
Disse produkter havde dog medvirket til, at der løbende var blevet dannet en hinde på overhuden, som forhindrede cremerne i at trænge rigtig ind. Derfor fik jeg disse tørhedsrynker og tilstoppede porer. Til gengæld blev min hud i ansigtet målt til at være 25 år, hvilket primært er resultatet af dagcreme med solfaktor året rundt.
Efter den første klassiske ansigtsbehandling hos Klinik Qura på Frederiskberg, blev jeg anbefalet at investere i seks MD Formulationsbehandlinger, som skulle normalisere og forny huden indefra.
Derudover forebygger de hudældning/rynker, indgroet hår, pigmentpletter og urenheder.
Der skulle gå 14 dage med hjemmebrug af produkter fra selve MD Formulation-serien til at forberede huden, før jeg for alvor kunne komme i gang. Jeg købte derfor en rens, peeling, dagserum og creme. Den første MD behandling hos Qura foregik ved en afrensning af huden efterfulgt af en prikkende maske i 10 min.
Derefter blev huden renset af igen og lækre fugtende cremer blev påført.
Min mascara kunne blive på og med et let strøg af mineralpudder, var jeg klar til at tage på job lige bagefter.
De efterfølgende torsdage var nu fast rutine hos Qura på Frederiskberg, hvor jeg ca. halvvejs i forløbet oplevede tørhed i ansigtet, i takt med at masken tog dybere og dybere fat.
Her kunne en fugtmaske to gange om ugen derhjemme afhjælpe problemet, hvorefter huden igen blev blød og glat.
Efter de seks ugentlige MD behandlinger skulle virkningen dokumenteres med et nyt foto i scanneren.
De to billeder blev sammenlignet i form af grafer, hvor resultatet på indsatsområdet, viste sig at været så stor, at selv Maj (min behandler) var forbløffet. Hun havde ikke turde love mig så godt et resultat.
Herefter fik jeg en opfølgende luksusbehandling, hvor hun nemt kunne rense mine porer i dybden, da den fedtede og dækkende overfalde nu var væk.
Klinik Qura v/ Kim Novaa på Frederiksberg tilbyder Restylane, Botox,
Jeg har altid drømt at finde nogle gode og enkle produkter, som opfylder mine daglige behov. Dét føler jeg, at jeg nu er nået frem til, hvor jeg løbende kan supplere med en federe dagcreme om vinteren, højere faktor om sommeren osv.
Udover at kunne konstatere en mærkbar forbedring i form af langt færre udbrud og mindre synlige rynker, trænger cremerne også ind i huden på en helt anden måde end jeg hidtil har oplevet.
Før havde min hud tendens til at skinne i løbet af dagen, men er nu blevet erstattet af en glød og friskhed, som de fleste ønsker at gå foråret i møde med.
Efter de seks MD behandlinger og to almindelige (luksus) ansigtsbehandlinger, svarer min hud nu til én på 23 år ifølge scanneren.
Den sidste opfølgende behandling med foto fandt sted på min 29 års fødselsdag, så dette var en stor sejr for både mig og Qura på Frederiskberg.
Se mere om MD behandlingen og priser her
Kommenter på Qura på Frederiskberg