Nalini hot yoga på Christianshavn
2. marts 2014Nalini hot yoga
Af Caroline Tingbjerg
23.01.2011
Fashionmagasinet Covers Charlotte Torpegaard kaldte det tidens hotteste træningsform.
Eurowomans skønhedsredaktør Sara Rostrup skrev opstemt, at hun havde aldrig svedt så meget i sit liv, mens talrige Facebook-opdateringer gentog ordene “Hot! Hot! Hot!” igen og igen. Momento satte sig for at finde ud af hvad der lige skete der…
De fleste af os ved alt om yoga. Det er nemlig enten noget som vores alternative tanter dyrker ude på suspekte nedlagte landbrugsejendomme – eller veninderne sammen med spinning og crossfit ude i motionscentrene. Det er lidt orange, lidt økologisk og langhåret – og lidt alternativt.
Men midt i den længste og koldeste vintre siden mine barndomsår i firserne skete der noget. På Christianshavn åbnede et yogacenter, som pludselig fik bloggere, damebladene og kendisserne til at dyrke temaet yoga. Hot Yoga, kaldte de det – som om det pludselig skulle til at være in, trendy og hot at dyrke yoga. Men nej, ordet ’Hot’ skal åbenbart tages helt bogstaveligt – for hos Nalini Yoga Center undervises i yoga i en sal, der er opvarmet til 37,5 grader.
Vi opsøgte Nalini Yogas indehaver Mari Nordstrøm for at høre mere.
”Jeg elsker yoga – og er verdens største frossenpind. Kulde er simpelthen mit kryptonit – når jeg fryser forvandles jeg til et rystende lille monster, der ikke kan overskue at trække hænderne op af lommerne. Hver gang vinteren nærmer sig og temperaturen kravler nedad, bliver jeg blå og trist. Derfor elsker jeg yoga i varmen” fortæller hun.
Hun ligner ellers ikke ligefrem et monster – det rare smil og glødende øjne er langt fra skræmmende.
”Når jeg varmer Nalinis yogasal op til 37,5 grader lyder det måske lidt hokuspokus, men det er faktisk det modsatte.
Varme har jo altid været brugt terapeutisk – tænk på svedehytter og varme kilder,” siger Mari Nordstrøm.
Én ting går igen i de mange blogs, artikler og Facebook-opdateringer på nettet: Varmen gør at man sveder. Meget! Uhyggeligt meget! Måske ikke lige hvad man forbinder med wellness og afstresning? Mari Nordstrøm smiler bredt:
”Du har ret i at mange tror yoga kun er langsomt og meditativt, men hvor i reglerne står at yoga ikke må være intenst? Nalini Hot Yoga er intenst – og varmt!
Du sveder nok et par liter, men det er super sundt, så længe du spiser rigtigt og drikker nok. Du får trænet hele kroppen igennem, din puls stiger og falder og du bliver grundigt afspændt som afslutning. Mange af mine elever betragter deres Hot Yoga som den bedste wellness i hverdagen.”
Tanken om 20 kampsvedende mennesker i samme rum bringer billeder frem fra min første – og sidste – spinningtime, hvor mit træningstøj nok var gennemsvedt, mens mine ben truede med at flytte hjemmefra dagene derefter Wellness ?
”Yoga må gerne være intenst, men det må aldrig gøre ondt. Hverken under eller efter din praksis. Varmen er en rigtig god hjælper her. De opvarmede muskler, led og sener tillader dig at arbejde dybere, og intensiteten styrker lungekapacitet, blodgennemstrømning og kalorieforbrænding. Samtidig er der de velkendte gevinster ved yoga: Smidighed, fokus, overskud og balance,” forklarer Mari Nordstrøm.
Men handler wellness ikke mere om hvide badekåber, massage og frugtsmoothies? Detox-kure og ansigtsbehandlinger ? ”Du kan få det samme med Hot Yoga”, smiler Mari Nordstrøm.
”Wellness er jo ikke bare forkælelse i badekåber – wellness er balance i kroppen og sindet i hverdagen. Fast yogapraksis giver øget kropsbevidsthed, og det fører ofte en masse gode vaner med sig. Du drikker mere vand, snacker mindre og dropper måske den ekstra portion dessert som ender direkte på sidebenene.”
Hos Yogalove.dk kan du købe forskelligt yogaudstyr
”Detox er et helt kapitel for sig. Mange oplever at sveden efter et par Hot Yoga-timer simpelthen ikke lugter længere. Huden har simpelthen udsvedt alle de skidtstoffer, som du ikke får skrubbet af i morgenbadet. Som alt andet udvider også muskler sig i varmen, Hot Yogaøvelserne twister dem – og blodet ’skyller’ dem igennem med ny ilt og fjerner ophobede affaldsstoffer,” fortæller hun, kigger på mine tvivlende bryn og fortsætter efter en lille pause:
”Og så har vi faktisk både hvide badekåber, frugtsmoothies, massagebriks og nogle virkeligt dygtige behandlere.”
Måske er det derfor alle taler og skriver om Nalini Yoga for tiden. Mari Nordstrøm drives af ønsket om at du skal have det godt. Som bloggeren bag Powerful Living slutter et af sine Hot Yoga-indlæg af med: ”Nalini Yoga er mindst lige så lækker som deres hjemmeside. Der emmer af ro og harmoni og du føler dig altid velkommen. Jeg læste hos youmeyoga.com at du bliver et bedre menneske af at dyrke yoga – og ja det tror jeg på.”
Klik her for at se Nalini’s profil og deres gode tilbud.
Kommenter på Nalini hot yoga på Christianshavn