Jeg har skrevet, slettet, redigeret, tænkt, lavet overspringshandlinger..
6. november 2014
Jeg har skrevet, slettet, redigeret, tænkt, lavet overspringshandlinger..
Af PureWellness blogger Christina fra naturligvis.
Lige siden jeg, for lang tid siden, fik tilbudt at skrive denne blog, har jeg været i panik sådan ca.700 gange. Jeg har skrevet, slettet, redigeret, tænkt, lavet overspringshandlinger, gjort rent og hele tiden ikke lige haft tid nok.
For selvom jeg har haft klinik i nu 8 år ( og hvis jeg selv skal sige det er det altså gået ret godt ) og hver eneste dag bruger alt min viden og intuition på mine skønne kunder, så bliver det på en eller anden forskruet måde mere virkeligt når det skal ned på skrift.
Holistiske måde at se tingene på
Og ja det er altså ret mærkeligt, for alt det jeg har tænkt mig at dele med jer i fremtiden, konkret viden, flyvske tanker, den holistiske måde at se på huden på osv.,det deler jeg jo i en lind strøm med mine kunder hver dag uden at tænke nærmere over det.
Det rammer bare lige ind i det der sårbare sted hvor man skal turde eje alt det man kan og være 100% autentisk og menneskelig…..springe frem og sige JEG MENER DET SKU, vel vidende at der vil sidde en masse der mener det stik modsatte :).
For ja jeg er det man ville kalde knald hamrende alternativ- kosmetolog TADAAAAA, så er det sagt.
Og hvad har det så med hud at gøre, alt det der med at være autentisk, usikker, sårbar, menneskelig, at turde stå op og springe frem ? Absolut intet og absolut ALT ( jeg mener ALT, men nu har jeg helgarderet mig hvis nu der skulle sidde nogen og være uenige haha 🙂 ).
Og det er måske lige netop det jeg vil skrive om i mit næste indlæg…. psyken/ huden, eller at lave en hudlagkage ?.
Det må jeg tænke over mens jeg sover, og måske jeg i morgen vågner op med et kæmpe udslæt fordi det var så grænseoverskridende at skrive det her lille indlæg :).
1-2-3 det var en tester.
Christina
Kommentarer
Kommenter på Jeg har skrevet, slettet, redigeret, tænkt, lavet overspringshandlinger..