Gravid Yoga
8. august 2014Gravid Yoga forbereder dig fysisk og psykisk på fødslen
Gravid Yoga er et rigtig godt supplement til den traditionelle fødselsforberedelse. Yoga kan være med til at forberede dig både fysisk og psykisk på fødslen, fordi du gennem øvelserne bliver opmærksom på din krop og dens signaler.
Som gravid er din krop i forandring, og du står over for både hårde fysiske og psykiske udfordringer i fremtiden. ‘
Det er derfor vigtigt, at du er i god fysisk form, at du er bevidst om din krop og at du kender til eksempelvis åndedrætsøvelser og aflastende stillinger, som du kan bruge under fødslen og dermed få en bedre oplevelse.
Ved Gravid Yoga får du blandt andet kendskab til det at være opmærksom på din krop, og hvordan du kan styrke dig selv som gravid og som forælder. Under yogatræningen vil du blive styrket i at mærke efter, hvad der sker i kroppen og hvilke grænser og muligheder du har med din krop.
Køb gravid yoga dvd på Yogalove.dk
Foruden den fysiske træning arbejdes der til Yoga også med begrebet smerte, og du får erfaring med forskellige redskaber, som du kan bruge under fødselen. Det er blandt andet redskaber såsom konkrete fødestillinger, hvilestillinger og fødeåndedræt.
Gode gravid yoga øvelser
De fysiske stillinger styrker dine muskler og forbygger og behandler gener, der kan opstå under graviditeten. Ved at løse spændingerne i kroppen op opnår du en bedre blodtilstrømnin og du lærer, hvordan du kan afspænde under fødslen.
Åndedrætsøvelserne er nøje udvalgt i forhold til at skabe et mentalt overskud og ro i kroppen. Dette gavner ilttilførslen til dit barn og til dig selv.
Ved at træne åndedrættet bliver du bekendt og fortrolig med det, hvilket vil lette fødslen for både mor og barn. Yoga er især kendt for at lave dybdeafspændinger, og Gravid Yoga arbejder ligeledes med kroppens muskler og afspænding af disse, samt fordrer en regenerering af kroppen.
Yoga er for alle gravide, og du kan begynde tidligt i din graviditet, således det kommer til at føles som et helt og sammenhængende forløb.
Kommenter på Gravid Yoga