Astanga Yoga
7. juli 2014Hvad er Astanga Yoga
Astanga Yoga udspringer af Hatha Yogaen, men er en meget mere hård og fysisk træning, der egner sig til folk i god form og folk, som generelt er meget aktive. Der arbejdes med åndedrætsøvelser, at løsne kropslåse op og med flere serier, hvor der ikke holdes pause imellem.
Formålet med den hårde træning er at rense muskler, led og indre organer, så du får skabt en balance i kroppen. Kombinationen med yogaens mentale træning hjælper med at gøre sindet roligt og klar til at yde sit bedste. Det primære, som i al yoga, er, at synkronisere åndedrættet og bevægelserne, hvilket er en proces, som får svenden frem på panden.
Træningen er som sagt hård og retter sig primært mod folk, som er i god form
Yoga betyder oprindeligt forening eller forbindelse, og i Astanga yogaen er det muligt at komme i en meditativ tilstand i bevægelserne, hvor du vil føle, at krop og sind smelter sammen og bevæger sig som en helhed, hvilket er én af de positive effekter ved Astanga yoga.
Derudover vil din krop fyldes med ny energi, skabe bevidsthed om og forbedre dit åndedræt, styrke din koncentrationsevne, give dig tonede og bløde muskler, forbedre immunforsvaret og din udholdenhed. Endvidere virker træningen udrensende for kroppen, da du aktiverer de indre organer og fordøjelsessystemet.
Træningen er som sagt hård og retter sig primært mod folk, som er i god form.
Rent praktisk består yogaen af en række serier, som er udvalgt og tilpasset hinanden, således du gradvist udfordrer kroppen mere. Første serie vil primært arbejde med smidighed og styrke, hvorefter de næste intensiverer træningen, stillingerne og udfordringerne, således at du kommer til at arbejde med din krop og din mentale balance. Det er godt, hvis du er bekendt med yogaens spirituelle fokus, da der i høj grad lægges vægt på, at krop og sind skal komme i en tilstand af flow.
Yogaudstyr i topkvalitet – se vores store udvalg af unikke mærker
Kommenter på Astanga Yoga