Luksus-hårplejeprodukter for alle
1. juli 2024
Bag Meishai – de forholdsvis ny-lancerede hårplejeprodukter – står den tidligere frisør Katja Rosasco, som har mere end 14 års erfaring i hårbranchen. Hendes produkter bærer Asthma Allergy Nordic-mærket, som er et af de mest anerkendte mærker i Norden. Det forsikrer dig som forbruger om, at produkterne lever op til de høje standarder, og at de hverken indeholder allergifremkaldende eller miljøbelastende stoffer. Samtidigt er der ikke gået på kompromis med hverken kvalitet, ingredienser eller design i Meishais produktserie.
Jeg kendte ikke Meishai, inden jeg fik produkterne tilsendt. Da jeg undersøgte mærket nærmere, kunne jeg læse, at det var forholdsvis ny-lancerede produkter, som er dansk-produceret af den tidligere frisør Katja Rosasco.
Katja Rosasco blev selv født med allergi og kæmpede med at finde produkter, der kunne opfylde behovet i hendes professionelle karriere som frisør, samtidigt skulle det være produkter, som hun selv kunne tåle at bruge.
Da jeg læste, at alle produkterne er parfume-, silikone- og sulfatfrie, veganske, fri for allergener og hormonforstyrrende ingredienser blev jeg meget interesseret i at teste dem. Jeg har selv døjet med hovedbundsproblemer, relateret til silikone og parfume, derfor appellerede hele den filosofi, som produkterne er skabt på baggrund af, til mig.
Mine egne erfaringer med diverse hårprodukter gør også, at jeg altid er på jagt efter gode og effektive alternativer til de superhypede hårprodukter, som man ellers kender fra frisørens salon.
Meishais produktsortimentet består lige nu af Shampoo, Conditioner, Treatment (hårmaske) og Shower Gel. Produkterne kan enten bestilles enkeltvis eller som serie under navnet ”The Meishai experience” eller ”Shower Pack”. Jeg har været så heldig at få lov til at teste samtlige produkter som et sæt.
- Meishai Shampoo er en mild og effektiv shampoo, som renser håret uden at strippe det for alle de gode olier, som du naturligt producerer. Den skummer op og skal gerne bruges to gange, altså hvor du vasker først én gang og så skyller shampooen ud og gentager processen en gang til. Hero-ingrediensen i shampooen er Pentavitin, som plejer din hovedbund og hjælper med at bevare hudens naturlige fugtbalance. Mit hår har fået sit shine tilbage og virkelig haft godt af shampooen til hverdag, da jeg helst ikke springer en hårvask over.
- Meishai Conditioner er en fløjsblød balsam, som skummer let op. Jeg er en af dem, der ikke rigtig kan mærke effekten og fordelingen i håret, hvis ikke conditioner skummer op. Også her er de plejende ingredienser i førersædet – ingredienser som mandelolie, glycerin og Pentavitin. Jeg foretrækker ikke at bruge conditioner i hovedbunden, men i hårets længder efter shampoo, hvor jeg har fået nænsomt vredet det værste vand ud af mit hår. Den skal sidde i ca. 1-2 minutter, hvorefter du skyller den ud af håret. Den er meget drøj og rigtig lækker. Den er efter min mening en af de bedste conditioners, der findes på markedet.
- Meishai Treatment er en hårmaske, som genopbygger, reparerer og styrker dit hårstrå. I produktbeskrivelsen anbefales det at bruge Treatment i fugtigt hår efter hårvask, og så skal masken helst sidde i 5-7 minutter men gerne længere for et silkeblødt resultat. Jeg har dog af hensyn til den sparsomme tid om morgenen, kommet masken i om aftenen og sovet med den i håret til næste morgen, hvor jeg skulle vaske hår. Jeg synes, den giver et lækkert og blødt hår, der er nemt at redde ud efter hårvask. Derudover er det et sandt treat at bruge masken 1-2 gange om ugen.
- Meishai Shower Gel har gjort underværker for min hud. Især de vintertørre ben er blevet fortid nu, hvor jeg er gået over til at bruge Shower Gel. Hovedingredienserne er glycerin, Pentavitin, vitamin B5 og aloe vera juice, så den er helt eminent til at rense og vaske huden af med samtidigt med, at den bevarer den naturlige fugt. Jeg foretrækker stadig at bruge en bodylotion bagefter, men er helt vild med, at det ikke er en streng nødvendighed, som det var dengang jeg købte de lidt billigere (stadig rene) shower gels.
Må man ønske sig et par kommende produkter i sortimentet?
Så skulle det være leave-in conditioner, som man kan tørre håret i og en bodylotion. Det ville være prikken over i’et på nogle virkelig lækre produkter, som jeg efter nogle ugers bruge er kæmpe fan af.
De kan varmt anbefales, og inden du falder ned af stolen over prisen for fx sættet ”The Meishai experience”, som står til 999 kr., så er alle produkterne drøje i brug og holder længe.
Jeg har nu brugt dem i 3-4 ugers tid og synes både mit hår og min hud stortrives samtidigt med, at der er masser af produkt tilbage i flaskerne.
Afslutningsvis vil jeg lige nævne det stilrene og underspillede design, som pynter på enhver hylde på badeværelset. Produkterne er noget af det pæneste, jeg længe har haft fremme. De skaber ro i indretningen og er sådan nogle produkter, man gerne vil vise frem.
For at læse mere og bestille produkterne kan du besøge meishai Der er fri fragt på alle ordre over 500 kr.
Kommenter på Luksus-hårplejeprodukter for alle