DJ & Spa lover Nicoline Toft til Hot Stone Massage hos Helle Thorup Spa
7. marts 2014Mirakuløs Hot Stone Massage hos Helle Thorup Spa
Af DJ & Spa lover Nicoline Toft
Jeg havde ligget syg med hardcore influenza i næsten en uge. Jeg er typen, der mere eller mindre nægter at tage penicillin, da jeg synes, det smadrer immunsystemet fuldstændig. Min bedste ven synes dog, det begyndte at være synd for mig, at jeg skulle ligge hjemme og kede mig på en ellers hyggelig søndag.
Så vi besluttede, at hvis han nu hentede og bragte mig til og fra døren, kunne vi godt forsvare at booke en Hot stone massage hos Helle Thorup Spa.
Kombinationen af den varme briks, og de helt opvarmede sten, tog mig på en spirituel rejse i 65 minutter
Jeg har fået rigtig mange gode massager i mit liv, lige fra thai damen på stranden i thailand til på 5 stjernede Spahoteller i USA.
Men den oplevelse jeg havde hos Helle Thorup er en af de bedste oplevelser, jeg har haft.
Sjældent har jeg følt mig i så trygge hænder og så afslappet fra det sekund, jeg lagde mig på briksen. Som i øvrigt var ekstra opvarmet, fordi jeg havde informeret dem om, at jeg var syg. Kombinationen af den varme briks, og de helt opvarmede sten, tog mig på en spirituel rejse i 65 minutter. Jeg overgav mig 100 %.
Den afslappende musik, der kørte i baggrunden, var hverken for høj eller for lav, noget jeg typisk lægger mærke til, da jeg er musiker! Det var nærmest, som om jeg svævede lidt henover briksen, og jeg befandt mig i det stadie lige inden, man falder i søvn, som i en dyb meditation.
Helt uden oplevelsen af, at man har svært ved at lukke ned for tankerne. Der er forskellen på en hot stone massage og fx en sports massage, er, at den er meget blid og nænsom i forhold til den måde kroppen bliver varmet op på. Det føles meget tiltrængt og rart i den mørke og kolde tid. Oplevelsen var BALSAM for sjælen, og til hver en tid en milliard gange mere effektiv end medicin.
I århundrede har folk på Hawaii brugt Hot Stone Massage alså en form stenterapi til krop og sind.
Behandling : Hot Stone Massage
Beskrivelse: Helle Thorups special designede hot stone massage. Kropsbehandling med varme lavasten, der giver en uforlignelig dybde- og varmeoplevelse i krop og ansigt, hvor stress og spændinger forløses.
Tid: 65 min.
Pris: 900,00
Sted : Helle Thorup Spa København
Kommenter på DJ & Spa lover Nicoline Toft til Hot Stone Massage hos Helle Thorup Spa