Brugernes vurdering
Yasuragi Hasseludden
Yasuragi Hasseludden
Saltsjö Boo Sverige
Yasuragi Hasseludden
Hos Yasuragi Hasseludden er der rigelig af plads til at hylde japansk enkelthed, dig-tid og spa-balsam for krop og sjæl. Den eksklusive wellnessperle ligger i udkanten af Stockholm og vandt Årets Spa 2014. Her kan du gå all in på varme kilder, en 25 meter lang pool og godgørende behandlinger.
Hold energien oppe med japanske retter, raw-mad og et besøg i tehuset, eller krydr oplevelsen med solid egenomsorg, når Yasuragi Hasseludden byder på meditation, yoga og kropskærlig japansk Shiatsu-massage.
Faciliteter
Der er japansk spa-dna hos Yasuragi Hasseludden, der byder på en velværemenu til både de vandglade og til dem, der holder af at ligge på langs. Glæd dig til at få kroppen forbi:
– En introduktion til den japanske kultur og kutyme med tips til at finde ro i en travl hverdag
– Et badekit ved ankomst (japansk badekåbe i bomuld, badetøj, badetøfler, sæbe, shampoo, balsam og bodylotion)
– Varme kilder omgivet af pinjetræer
– Saunaer med udsigt ud over det brusende hav
– 25 meter lang swimmingpool
– Lænestole med havudsigt
– Tehus med mulighed for en privat stund
På Yasuragi Spahotellet er sjælen i centrum. Og sjælen plejes bedst i en kombination af ro, varme kilder samt mental- og fysisk træning. Yasuragi byder på traditionelle, japanske træningsformer, hvor dybe vejrtrækninger og søgen efter indre balance er midlet til velvære. Forbyd dig med:
– Yoga (med fokus på stræk af ben, hofte, ryg og kerne)
– Meditation med tibetansk klokkespil
– Do-In selvmassage, der øger blodgennemstrømningen
– Japansk saunagus
– Hot yoga i 60 graders opvarmet sauna
Efter en spirituel og fysisk krævende work-out kan du pleje kroppen med ældgamle, japanske afspændingsbehandlinger. På Yasuragi er det dygtige personale specialiseret i behandlinger, der holder din krop i en permanent zen-tilstand. Læg dig til rette, og nyd:
– Afslappende japansk massage
– Shiatsu-massage med præcise tryk, der renser kroppen for affaldsstoffer i muskler og led
– Aromaterapisk massage
– Bambusmassage med varme olier og opvarmede bambuspinde, der trænger ned i det dybe væv
– Yogamassage med æteriske olier og stræk
– Body peeling og ansigtsmassage
– Hudbehandlinger med lindrende olier fra det anerkendte mærke Decléor
– Gravidmassage
– Manicure og pedicure
– Fiskepedicure med små Garra-fisk, der ’kysser’ døde hudceller af fødderne
– Infrarød varmeterapi, der styrker immunforsvaret og lindrer smerter
I det japanske køkken er den visuelle oplevelse ligeså vigtig som smagen. Farver, konsistens og præsentation – intet må være overladt til tilfældighederne. Og hos Yasuragi varetager de stolt det japanske køkken, der er berømt for både at være velsmagende, eksperimenterende og ikke mindst sund. På spahotellet er der rig mulighed for at stille både den lille og store sult:
– Restaurant Teppanyaki byder på en privat kok, der griller alt fra kød og grønstager lige foran næsen på dig – læn dig tilbage med en drink, og lad dig forføre af kokkens fantasifulde menu.
– På den intime Restaurant Tokyo kan du smage en fusion af det japanske og svenske køkken med fokus på vegetar- og fiskeretter.
– Sushibar med maki-ruller og delikat sashimi, der servers til gæsterne på det mest velsmagende rullebånd.
– Smid skoene, sæt dig til rette på bambusmåtter ved de lave borde, og nyd en traditionel, japansk middag på Restaurant Tatami. Skyl dagens indtryk ned med den importerede sake.
Anmeld Yasuragi Hasseludden