Brugernes vurdering
Strandgaarden badehotel
Strandgaarden badehotel
Læsø
Historie og wellness på Strandgaarden Badehotel
Læsø er det perfekte sted, hvis du vil slappe helt af og bare nyde nogle dage, hvor tempoet er sat ned, så alle kan nå at følge med.
På Læsø er der fred og ro. Naturen er lige ude for døren, hvor end du bor og færdes. Luften er frisk og ren. Og der er ikke så meget, du skal nå.
Læsø er derfor et oplagt sted at vælge, hvis du vil nyde nogle dage med afslapning og ro på programmet. Og der er gode muligheder for at krydre det hele med wellness og spabehandlinger.
Bo godt på Strandgaarden Badehotel
Strandgaarden Badehotel er et af Danmarks gamle badehoteller. I næsten hundrede år har det været muligt at leje sig ind på Strandgaarden, der har været først pensionat og nu badehotel. Selve gården Strandgaarden er dog langt ældre. Den stammer helt tilbage fra 1727.
Med sin placering lige bag klitterne ned til Læsøs bedste badestrand kan et badehotel dårligt ligge bedre.
På Strandgaarden Badehotel kan du vælge mellem syv forskellige typer af værelser – fra det lille hyggelige kammer til det store feriehus ved stranden. Uanset hvilket værelse, du vælger, kan du nyde din middag i hotellets hyggelige restaurant.
Wellness på Læsø
Strandgaarden Badehotel ligger bare fem minutters gang fra saltbadene i Læsø Kur & Helse. Her i landsbyens nedlagte kirke kan du nyde en lang række skønne og velgørende behandlinger. Omdrejningspunktet for behandlingerne i Læsø Kur & Helse er ’salt’. Du kan nyde saltbade, sauna, dampbad, udendørs spabad og meget mere. I samarbejde med Læsø Kur & Helse kan Strandgaarden Badehotel tilbyde en skøn forkælelsespakke med wellness, gourmetmenu, overnatning og morgenmad.
Det er den ultimative forkælelse til dig selv og en, du holder af. Og et godt bud på en gave til en, der fortjener noget særligt.
Anmeldelser
Anmeld Strandgaarden badehotel