Soul-massage anmeldelse hos Amazing Space
20. marts 2014
Amazing Space harmonisk krop og sind
Med en Face, body & soul-massage hos Amazing Space, kan du efter blot to timer vinke farvel til det stress og ubehag, der i en travl hverdag kan sætte sig i krop og sind hos Amazing Space.
Går du også og spænder i kroppen og har tankemylder?
Så forkæl dig selv med en Face, body & soul-massage.
Den to timer lange behandling er en holistisk massagebehandling fra top til tå af din krop og sjæl. Og massagen er langt fra en almindelig massage.
Til at begynde med, skal du, efter behov, vælge mellem tre forskellige, økologiske olier – Relax, Detox eller Spirit.
Eftersom mine bestræbelser på at spise sundt og skære ned på alkohol i weekenderne ikke altid liiiige bliver overholdt, vælger jeg Detox.
Herefter begynder min behandler at massere fra overkroppen og nedad med den varme olie i sine hænder.
Musklerne bliver gennemarbejdet med en dyb fysiurgisk massage og afspændes med energiopladende reiki-healing.
Fra av til ahh..
I maven er healingens effekt særligt tydelig.
Der spreder sig en varm, sitrende fornemmelse i min mave, som bliver der løsnet op for nogle spændinger og frigivet energi.
Og det er, ifølge min behandler, Bettina Tvede, også netop, hvad reiki-healing gør.
Det tager fat, hvor der sidder spændinger, kanaliserer energi og skaber balance i kroppen. Hurra, for reiki.
Dig kan jeg godt lide!
Energien spreder sig langsomt fra krop til sind, som behandlingen fortsætter, og undervejs er der pludselig alle mulige idéer, der finder vej til mit hoved.
Idéer til artikler, til hvordan jeg skal indrette min nye lejlighed og til kunstneriske eksperimenter.
Så mange, at jeg er bange for, at jeg ikke kan huske alle genialiteterne efter behandlingen.
Soul-massage anmeldelse hos Amazing Space
Men det kan jeg. For to timer senere er jeg 10 kilo lettere i sindet og har en krop så smidig som en yogimaster.
Okay, måske ikke helt, men samtlige spændinger er væk, jeg har fået fornyet fokus i mit sind og parkeret en masse stress på briksen hos Amazing Space.
Face, body & soul massage
Hvorfor: Fordi det smidiggør din krop og skaber balance mellem psyke og fysik.
Hvem: Behandler Bettina Tvede
Hvor: Amazing Space
Hvor længe: To timer
Hvor meget: 1.195 kr.
Læs mere om Wellness behandlingen her.
Kommenter på Soul-massage anmeldelse hos Amazing Space