Kyndig Klipning I Hjertet Af København
3. marts 2014Kyndig Klipning I Hjertet Af København hos Nolia
Jeg kan lige så godt starte med at krybe til korset. Jeg er ikke specielt vild med at være hos frisøren. Jeg bliver rastløs. Jeg får hedeture og bliver træt af at glo på den dér rødmossede udgave af mig selv iført sølvpapir, varmehætte og det der er værre.
Desuden har jeg altid været typen, der gør alt muligt, mere eller mindre velovervejet, ved mit hår. Det har været blåt, pink, rødt, orange, platinblond, gyldenblond, sort, mørkebrunt. You name it!
I flere omgange, i varierende rækkefølge. Og så er jeg desuden ikke fremmed for at klippe i det selv…. Det er jo bare hår! Men denne lemfældige omgang med mit eget hår, er absolut ikke noget, jeg får ros for hos frisører. Og det gør, at jeg føler mig som et ulydigt barn, når jeg sætter mig i frisørstolen. Derfor er det altid med en lille klump i halsen, at jeg begiver mig til en ny frisør.
Heldigvis var min oplevelse hos Nolia alt andet end skrækindjagende.
Jeg fik en behagelig og kyndig behandling af Pernille Ørum som er indehaver af Nolia. Beliggenheden på smukke Sankt Annæ Plads og de skønne historiske lokaler er med til at give stedet en ro og zen-agtig karakter lige der midt i indre by.
Jeg fik en effektiv hårkur i den berygtede varmehætte, og nød oven i købet tiden ved hårvasken, hvor jeg ellers ofte føler, at jeg er ved at knække nakken. For at toppe det, fik jeg en fantastisk klipning, hvor jeg endelig nåede et mangeårigt mål – at få samlet mit hår, der længe har været klippet i etager, i én samlet længde! Optur!
Og hvad det end var, hun gjorde ved mit hår, så var det blødt og blankt og så 100 gange sundere ud, da jeg forlod salonen, end da jeg kom. Dét, den lækre kaffe, de skønne omgivelser og den hyggelige, afslappede tone gør, at Nolia absolut kan og skal anbefales!
Du kan nemt og hurtigt booke en tid online på Nolia
Kommenter på Kyndig Klipning I Hjertet Af København