En snak om bryn hos @Kennyankerbrows
10. september 2016En snak om bryn hos @Kennyankerbrows
Af Christinna Højholt
Jeg havde længe gået og leget med tanken om at prøve en brynbehandling. Noget som virkelig kan gøre underværker og indramme ansigtet på bedste vis – hvis det bliver udført korrekt vel og mærke.
Med andre ord: Det skulle ikke være hvem som helst, som fik lov til at røre ved mine øjenbryn.
Efter nærmere research, fandt jeg frem til @Kennyankerbrows via Instagram og besluttede mig derfor at prøve hans signaturbehandling: ”brynsløft”. Den er god nok, s’et er helt bevidst! Det lyder bare bedst, som han selv siger.
Efter aftale, var jeg i sidste uge forbi Kennys salon ved Vester Voldsgade i Vesterbro, København. Behandlingen tog en god times tid og inkluderer konsultation, voks, farve og formning med tweezer – og hvor blev jeg tilfreds med resultatet! I kan læse min anmeldelse af brynløft hos lige HER
Efterfølgende tog jeg en lille snak med Kenny omkring hans arbejde og fandt svar på nogle af de mest oplagte spørgsmål…
Hvad indebærer din signaturbehandling? Og hvorfor har du valgt at kalde det et ”brynsløft”?
Brynsløft er den ultimative brynbehandling, som har revolutioneret måden at pleje, forme og style bryn på korrekt. Helt kort og kontant, så indebærer signaturbehandlingen: Kort konsultation, voks, farve og formning.
Indimellem skal der kun få forandringer til, for at gøre helheden forbedret, og jeg mener selv, at jeg har taget den klassiske “farvning og ret af bryn” til nye højder og virkelig redefineret den, for at gøre den til en absolut bedre udgave end den hidtil er blevet anset som.
Mine kunder siger ofte til mig, “jeg har fået lavet mine øjenbryn mange gange før, men aldrig på denne måde!” Så kan jeg da kun blive en glad og stolt fyr!
Jeg valgte kaldenavnet til signaturbehandlingen “brynsløft” på det grundlag, at når jeg laver bryn, så sker der ofte en WOW-effekt, hvor brynene skaber et løft for ansigtet. Ikke kun for øjeområdet men for hele ansigtet, hvilket er ret fascinerende og derfor passede “brynsløft” bare ind!
Hvad er din baggrund og hvad inspirerede dig til at komme igang?
Jeg har de seneste år arbejdet i bryn- og vippebranchen. Jeg blev for år tilbage introduceret til nogle af disse øjenbrynsaloner, som er i USA, og jeg var ikke et split sekund i tvivl om at det var det jeg skulle. Derfor har jeg i de seneste år arbejdet målrettet mod at dygtiggøre mig.
Jeg har blandt andet besøgt verdens sejeste øjenbrynsalon i Norge, hvor jeg virkelig har lært meget og hvor jeg forhåbentlig skal hen igen i slutningen af 2016.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at det var dette jeg skulle. Jeg bliver enormt inspireret af visuelle forandringer og den forvandling, som jeg kan skabe på så kort tid.
Jeg har de seneste par år ikke snakket om andet end denne salon skulle åbnes, og pludselig blev det mulig for mig. Derfor var jeg ikke bange for at gribe chancen og gå all in. I min verden, satser man alt eller ingenting.
Hvorfor tror du, at der er kommet så meget fokus på øjenbryn det sidste stykke tid?
Jeg tror, mange efterhånden har fundet ud af, hvor stor en betydning øjenbryn har for ens generelle look og udstråling. Det kan virkelig ændre udseendet med korrekt formede øjenbryn.
Faktisk har der været fokus på bryn i mange år. I 90’erne var der også fokus på bryn, det var bare tynde bryn. Nu har der i de seneste år været fokus på et fyldigere og velplejet bryn, som jeg virkelig tror, kommer til at vare ved.
Fornemmer du, at denne behandlingsform er noget, som tager til i popularitet?
Absolut!
Brynbehandlinger har i de seneste år været en overset skønheds behandling, og længe været anset som en tillægsbehandling til en ansigtsbehandling eller en tur ved frisøren, hvilket er slut nu! Kenny Anker Brows har udelukkende fokus på brynbehandlinger, og jeg oplever en vældig stor efterspørgsel på sparring omkring bryn. Dette er især noget jeg synes, vi har manglet i Danmark. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Kenny Anker Brows bliver endnu større end det allerede er!
Hvor længe holder en behandling typisk?
Det er et svært spørgsmål, da der er flere forskellige faktorer, som spiller ind. Vi har alle forskellige vækst og hårstrukturer på brynene. Derudover er sol, vand og klor også noget, som kan være med til at påvirke farvens holdbarhed og hårvæksten på brynene. Jeg anbefaler alle, som både er på “brow-rehab” eller som bare holder formen ved lige, at komme ca. hver 5-6 uge.
Læs vores anmeldelse af brynbehandling her
Er der noget, som folk skal være særligt opmærksomme på før/efter en behandling hos dig?
Jeg anbefaler alle førstegangsbesøgende, at komme til brynsløft med så uberørte bryn som overhovedet muligt. Jo mere hår som man har, jo bedre et resultat kan man forvente. Er man i tvivl om man har nok hår på brynene inden man kommer til behandling, så skal man være velkommen til – helt uforpligtende – at sende billeder af sine bryn. Herudfra kan jeg vurdere, om man bør bruge castor olie og vente lidt endnu med at komme til brynsløft. Caster olie, (også kendt som ricinus olie) kan virkelig hjælpe med at sætte hårvæksten i gang og det er derfor også noget vi forhandler i salonen.
Man skal være realistisk i forhold til resultatet.
Kommer man første gang med 90’er øjenbryn, kan man naturligvis ikke forvente, at forlade salonen med øjenbryn som Cara Delevigne. Jeg kan meget, men desværre ikke trylle.
Man skal vide, at det for dem med overplukkede bryn er en proces, som tager alt fra 1 måned til et år at komme i mål med. Derfor er det vigtigt at have tålmodighed. Fortvivl dog ikke, for alle kan få fine bryn. Det handler bare om korrekt sparring og brug af de rette produkter…
Et brynsløft koster 600 kr. Der føres en fast studierabat på 15%.
Hvis du derimod ikke er studerende, men så heldig at have læst dette interview, er der i øjeblikket en rabatkode på 15 %, som er gældende til og med 15. September 2016. Udfyld blot kommentarfeltet med ”PUREWELLNESS” under din booking. Book online her
Kommenter på En snak om bryn hos @Kennyankerbrows