Bliv toptunet, og få mere kropsbevidsthed
3. juni 2021På Nordhavns bedste beliggenhed lige ud til kanalerne i Marmorbyen ligger Fysio Company, hvor en af klinikkens ejere Christina Dam Rekstad holder til.
Christina har mere end 20 års erfaring med fysioterapi, så her er du i trygge (og varme) hænder. Derudover har Christina speciale i akutte og kroniske rygsmerter, discusprolaps, hovedpine, og kontorarbejdsrelaterede problematikker og ikke mindst gravide og dig med efterfødselsgener.
Jeg har gået til et forløb hos Christina i Fysio Company i Nordhavn, hvor jeg fik en behandling en gang om ugen over en periode på fem uger. Hver session bestod af først en halv times træning tilpasset og skræddersyet til mine behov med masser af fokus på teknik.
Derefter var der en mobilisering af mine problemområder. Over en længere periode har jeg haft smerter i lænd, nakke og skuldre krydret med gener fra to fødsler. Alle de gener skulle Christina hjælpe mig med at få bugt med.
Første gang jeg var hos Christina vidste jeg ikke helt, hvordan denne form for behandling var skruet sammen.
Men efter en samtale om både min fysik og generel trivsel, var det tid til en grundig undersøgelse af kroppen. Christina gik i gang med en fysioterapeutisk behandling, der havde til formål at finde ud af, hvordan min krop egentlig havde det. Christina konstaterede hurtigt, at jeg udover enkelte ubalancer havde masser af ressourcer. Så udover en grundig mobilisering af ryggen, fik jeg lagt et træningsprogram skræddersyet til mine behov.
Udgangspunktet var at styrke og få kontakt til min core og bagside for på den måde at aflaste ryggen. Både i hverdagen men også i forskellige træningssituationer. Små, udfordrende øvelser, som jeg skal lave hjemme HVER dag, er med til at give mig styrke men også en øget kropsbevidsthed. En øget kropsbevidsthed, som jeg ikke var helt klar over, at jeg manglede. Alle de små muskler blev langsomt vækket til live.
Jeg kunne efter 3-4 sessions hos Christina, og med mine hjemmeøvelser i bagagen, begynde at mærke en tydelig forskel på min krop. Det betød, at når jeg fik smerter, kunne jeg selv ”træne” dem væk. Jeg lærte også at bruge min krop rigtigt ved forskellige løft i hverdagen. Øvelser der før gjorde ondt eller føles direkte ubehagelige blev i stedet min go-to – eller med andre ord min redning.
Udover den fysiske forandring var mit forløb hos Christina også et åndehul, hvor der både var mulighed for ro og fordybelse. Det er en vigtig investering at toptune kroppen og øge sin livskvalitet ved at slippe af med generne i hverdagen. Efter mit afsluttede behandlingsforløb, er det min plan at genbesøge Christina ca. én gang om måneden for at holde min behandling og motivation ved lige.
Hvem kan Fysio Company hjælpe?
Næsten uanset hvad du døjer med, kan Christina og hendes hold af behandlere hjælpe. Fra spændingshovedpine til sportsskader, knæproblemer og efterfødselsgener. Du får en helhedsorienteret behandling, der tager udelukkende udgangspunkt i dig og dine behov.
En del af behandlingen består af personlig træning skræddersyet til dig og tilpasset det niveau, som du er på. Så har du brug for fokus, ro og øget kropsbevidsthed, så kan Fysio Company helt sikkert hjælpe dig.
Tips før og efter dit besøg hos Fysio Company
Tøjvalg
Træningstøj og noget du kan bevæge dig i er en rigtig god idé til din konsultation. Hver behandling er individuel men består af både bevægelse og træningsprogram kombineret med en fysioterapeutisk behandling på briksen. Til pigerne kan det være en god idé at tage en bh på med lukning på ryggen. Halssmykker kan være i vejen, så derfor kan det være en idé enten at lade dem ligge derhjemme. Du kan selvfølgelig også tage dem af på stedet.
Tag den med ro
Efter især første behandling havde jeg mange smerter i kroppen. Det er her, du virkelig mærker, hvilken ”tilstand” din krop er i. Selvom jeg er vant til at træne regelmæssigt, måtte jeg efter den første behandling bruge dagene på at restituere. Samtidigt skulle jeg også huske at indtage en masse væske.
Smerterne svinder som dagene går, og kroppen vænner sig til den mobilisering, som Christina har arbejdet med. Det føles med andre ord som om, at kroppen har fået en omgang tæsk, som man selvfølgelig er nødt til at have respekt for.
Følelsen af at være øm efter en behandling aftager med tiden, og din krop vender sig mere og mere til det for hver gang.
Coronaregler
Det er ikke et krav, at du har taget en test inden dit besøg, men det kan være en god idé. På den måde er du sikker på, at du ikke smitter din behandler. Derudover er det påkrævet at bære mundbind på klinikken, medmindre du ligger ned på briksen eller på træningsmåtten.
Praktiske oplysninger om Fysio Company
Fysio Company ligger i Nordhavn på Marmorvej 19 på Østerbro i København. Det er nemt at komme dertil enten med S-tog eller i bil – da der er et parkeringshus lige ved siden af.
For at læse mere om Fysio Company og deres superkompetente hold af behandlere.
Første konsultation tager 1 time og koster 650 kr. Derefter koster en konsultation for 60 minutter 600 kr. Se prislisten her.
Kommenter på Bliv toptunet, og få mere kropsbevidsthed