Anmeldelse: LPG Female Fitness Amager
9. marts 2017LPG Female Fitness Amager
Forbrænding, fornuftig kost og en fuldstændig målrettet tilgang til det.
Alligevel findes der genstridige fedtdepoter eller cellulitter, der ikke forsvinder trods en ihærdig indsats. Det er et problem, som rigtig mange kvinder kan nikke genkendende til, og det gælder både ”almindelige” kvinder, professionelle sportsudøvere og fitnessmodeller.
Derfor skal jeg teste en LPG-behandling hos Female Fitness, som strammer kroppen op og efter sigende skulle være den naturlige modgift til uønskede fedtprocenter og appelsinhud.
Det tager ikke mere end en lille gåtur fra Amagerbro Metrostation, før end at jeg pludselig står midt inde i de lyse lokaler hos Female Fitness, og det er Malene Skjelmose Jennow, der smilende byder mig hjerteligt velkommen allerede ude foran entreen.
Fitness Amagerbro
Hun skabte Female Fitness med ønsket om at lade den enkelte kvinde være i fokus. Det har vist sig at være en succes, og i dag kan damer i alle aldre få pulsen op til mere end 15 forskellige hold instrueret af omhyggeligt håndplukkede og dedikerede instruktører, alle kvinder, og alle ildsjæle med girlpower.
Dog kan flere nikke genkendende til, at trods en regelmæssig træning og sund kost, er der nogle genstridige fedtdepoter og/eller cellulite, der bare ikke vil forlade os.
Derfor tilbyder Female Fitness en Lipomassage Endermologie-behandling, eller det mere mundrette LPG, som er en bindevævsmassage, der effektivt reducerer celulite, fjerner ophobet væske og sparker gang i blodcirkulationen.
Det udskiller affaldsstoffer og efterlader kroppen fastere og markant mere opstrammet, og det sker blandt andet fordi den dybdegående massage giver bedre næring til bindevævet.
LPG udføres ved at behandleren masserer min krop med en maskine
Jeg skal klæde mig af og kun iført undertøj iføre mig en hvid dragt af nylon, som skåner min hud for LPG-maskinen og maskinen for min hud. LPG udføres nemlig ved at behandleren masserer min krop med en maskine, der danner vakuum og på den måde masserer dybt ind i bindevævet.
Det føles lidt, som om en støvsuger med kraftig sugeevne omfavner din krop. Det kan mærkes, og især de områder med stædige fedtdepoter mærker nappet fra maskinen.
Malene har spurgt mig forinden, om jeg ønsker at der er nogle særlige områder der skal fokuseres på. Det er vigtigt for hende, at hver behandling er tiltænkt den individuelles behov, og ligeså bliver det også vurderet, hvor mange behandlinger der skal til for at opnå ønsket effekt.
Jeg har ikke sagt til Malene, at jeg har testet behandlingen før, og hun ved derfor ikke, at hun kan blive sammenlignet med andre LPG-behandlere, da hun begynder.
Fitnessmodeller gerne to behandlinger ugen inden en konkurrence.
Hun guider mig omhyggeligt og forståeligt under hele processen, og svarer på alle mine spørgsmål undervejs. Hun vurderer, at jeg vil opnå en effekt allerede efter en behandling, men at det er meget individuelt hvad der passer til folks forventninger.
For eksempel tager fitnessmodeller gerne to behandlinger ugen inden en konkurrence, eller man tager 10 behandlinger en måned inden den store badeferie, hvor man ønsker at vise sit fladeste maveskind. Det mest realistiske for at måle og se resultater er 10 regelmæssige behandlinger efter hinanden.
Der er målt færre centimeter af de personer, der får denne type behandling, men LPG-er ikke en decideret slankebehandling, og Malene anbefaler slet ikke behandlingen til overvægtige eller svært overvægtige.
Det primære formål med LPG er at stramme huden op og reducere cellulite. Når kroppens ophobede væsker masseres ud af kroppen, vil man på den måde se og mærke at der falder nogle centimeter af ens mål.
LPG-behandlingen hos Female Fitness på Amager
Jeg bliver vendt og drejet, og hvert ”problemområde” bliver meget kærligt nappet og suget i af maskinen, som får blodtilførslen i min krop til at øges. Det er lidt ligesom med sportsmassage; det gør lidt ondt, men det gør så godt.
Men hånden på hjertet, så har jeg aldrig oplevet noget lignende; det er den mest intensive LPG-behandling min krop endnu har prøvet, og Malene er ikke bange for at bruge sine kræfter på hvert eneste sekund i de 40 minutter, som behandlingen varer.
Jeg bliver straks tilbudt vand. Behandlingen dræner kroppen fra affaldsstoffer og væske, og jeg bliver påmindet om at drikke ekstra vand resten af dagen. Jeg har det lidt som dagen efter en intensiv leg day, og jeg mærker hver eneste muskel i kroppen.
Jeg kan faktisk se, at mine ben og mave ser betydeligt mere tonet ud allerede i løbet af aftenen, end den gjorde om morgenen da Malene påbegyndte massagen.
Jeg føler den samme velvære efter massage og samme ømhed efter hård styrketræning, men det allerbedste er, at jeg føler og ser, at mine ben er strammet op, og min mave føles spændt.
Det er en formidabel følelse.
LPG-behandlingen hos Female Fitness er en behandling i særklasse, og det er også det foretrukne behandlingssted for at få strammet kroppen op for både konkurrenceaktive fitnessmodeller og udenlandske kunder, der ikke er bange for at købe en flybillet til at opleve en effektiv forandring.
Men det er også for dig, som ligesom mig går op i at spise sundt og træner regelmæssigt for at holde kroppen stærk, men som ønsker det lille ekstra, som er så vanskeligt eller umuligt at få til livs gennem alle de anstrengelser, du allerede gør dig.
Du kan med god samvittighed henvende dig til Female Fitness og høre om deres anbefalinger til dine mål og ønsker, og så kan de guide dig derfra. Vi lover, at du er i gode hænder.
En behandling koster 600 kr.
10 behandlinger koster 4.499 kr.
Female Fitness ligger på Norgesgade 10 i København, tæt på Amagerbro Metrostation, og du er velkommen til at kontakte dem, hvis du ønsker at booke tid eller for at høre mere om LPG.
Kommenter på Anmeldelse: LPG Female Fitness Amager