Anmeldelse: Luksuriøs helhedsoplevelse hos MiJo i Nansensgade
7. januar 2015Luksuriøs helhedsoplevelse hos MiJo i Nansensgade
Jeg mærker det helt indeni allerede da jeg træder ind af døren i den stearinoplyste kælder i Nansensgade. Velværen, hjemligheden, varmen. Der er ikke noget klinisk eller sterilt over Klinik MiJo!
Der er kælet for de alle de små detaljer der får dig til at slappe af fra første øjeblik. Stedet er indrettet med indbydende møbler i naturfarvede nuancer og de levende lys skaber den helt rette behagelige stemning. De bløde tekstiler akkompagneres af rå murstenstensvægge, der er prydet med de naturlige Kalahari produkter. Hele herligheden omfavnes af en duft af skønne æteriske olier, og afdæmpet musik.
Jeg er mere end klar til min massage og ”Kalahari Deep Cleanse” ansigtsbehandling
Perfekt og afbalanceret massage form hos Klinik MiJo
Cim, min massør, henter mig i sofaen, og viser mig ind i behandlingsrummet. Jeg får et glas vand og hun fortæller, at hun ofte at laver en Hot Stone massage, kombineret med afspændings- og fysiurgisk massage, det hele med inspiration fra Lomi Lomi massagen, hvor man bruger hele underarmen til at massere med.
På den måde skaber man en bedre helhedsfornemmelse, i stedet for kun at fokusere musklen. Det er en massageform der lyder perfekt til mig. Jeg vil både gerne nyde det og samtidig løsnes op.
Kim er enormt sød, og jeg er slet ikke i tvivl om hendes kompetencer, når hun fortæller om hvad der skal ske.
Stenene ligger allerede til opvarmning, rummet gløder af stearinlys, og briksen er gjort klar til mig.
En perfekt helhedsoplevelse
Massagen er ganske vidunderlig. Kim er hele tiden opmærksom på mig i forhold til, om det er for blødt eller for hårdt. Ellers får jeg lov til bare at ligge og nyde det, og være i mit eget ”space”.
Det er i min optik, essentielt for en god wellness-oplevelse. Blandingen af massageformer er fantastisk og ulig noget jeg tidligere har oplevet. Det er en perfekt balance mellem noget som er dejligt og skaber en fornemmelse velvære, og noget hvor hun tager fat og går i dybden med problemsteder. Men det er aldrig decideret ubehageligt.
Hun fornemmer mig hele tiden rigtig godt, hvilket gør mig tryg og, om muligt, endnu mere afslappet.
Massagen bevæger sig på hele bagsiden af min krop, startende med fødderne og hele vejen op til nakken. Først med de lune sten, bagefter med hænder, underarme og olier.
Det, at Kim bruger hele sin arm i massagens er så behageligt, at jeg næsten føler mig vægtløs. 60 minutter senere føler jeg mig som en blød klat smør – midt i en lun skål risengrød. Heldigvis forlader jeg ikke Klinik MiJo endnu!
Køb hudpleje produkter billigt hos Spashop.dk – 10% til medlemmer.
Nyt liv til min hud
Efter min massage får jeg endnu et glas vand, og ro til at komme til mig selv igen. Kim siger roligt farvel, og præsentere mig for Sif . Sif er kosmetolog og skal stå for min ”Kalahari Deep Cleanse” ansigtsbehandling. Sif gør stille og roligt klar, mens hun fortæller mig hvad behandlingen går ud på.
Hendes stemme er afdæmpet, og hun ødelægger på ingen måde den ”zen” stemning jeg allerede er kommet i.Indledningsvis vaskes og pakkes mine fødder ind i varme omslag, i mens mit ansigt ligger i aromatisk damp. Varmen breder sig op gennem hele min krop, der nænsomt er blevet pakket ind i varme håndklæder.
Sif ”holder mig i hånden” hele vejen gennem behandlingen.
Forstået således, at hun hele tiden forbereder mig på hvad hun gør. Undervejs fortæller hun om de produkter hun anvender, og hvorfor hun vælger dem til netop min hud. Hun foretager en blid afrensning af min hud med den skønneste, velduftende og blødeste rensecreme – også fra Kalahari. Selvom den renser, beriger den min vintertrætte hud med masser af fugt.
Efter afrensning analyserer Sif min hud. Hun fortæller at jeg har en sart hud, og det vil hun derfor tage hensyn til under resten af behandlingen. Herefter peeles mit ansigt, og jeg får en dybderens. Mellem hver trin påfører hun, Kalahari Red Bush Tea for at berolige min hud. Det dufter fantastisk.
Generelt er alle de produkter hun bruger usædvanligt lækre. De er fint afbalancerede i forhold til fugt, næring og duft. Det føles hverken for fedtet eller for umættet. Det er tydeligt at mærke, at de er hundrede procent naturlige og rene. På alle måder matcher de Klinik MiJo perfekt, og så er de oven i købet til at betale.
Klinik MiJo en rolig oase midt i byens pulserende liv et sted hvor alting harmonere
Efter peelingen får jeg en skøn Honey Bush maske på. Mens den får lov at virke får jeg 25 minutters ansigt, décolleté, skulder, nakke og hovedbundmassage. Oplevelsen er den mest vidunderlige kombination af behandling og wellness. Sif slutter af med at påsmøre serum, fugtgivende dagcreme samt øjencreme.
Bagefter føler jeg mig som et helt nyt menneske. Jeg er fuldstændig opladet med ny energi, min krop er afspændt og mit ansigt stråler af sundhed. Faktisk blev jeg så begejstret for stedet, personalet, stemningen og behandlingen, at jeg bestilte en massage til min kæreste inden jeg forlod klinikken.
Jeg kan kun anbefale alle, at lægge vejen forbi Klinik MiJo og opleve deres helt fantastiske og rolige oase midt i byens pulserende liv. Et sted hvor alting harmonere, hvor du føler dig velkommen – ja, ligefrem hjemme, og hvor du kan give dig hen til selvforkælelse! En sjælden perle, som jeg allerede glæder mig til at besøge igen!
Køb hudpleje produkter billigt hos Spashop.dk – 10% til medlemmer.
Kommentarer
Kommenter på Anmeldelse: Luksuriøs helhedsoplevelse hos MiJo i Nansensgade