Julestresset – mig? Nej! Forkæl dig selv med en healingmassage hos Human Wellness
5. juli 2014Forkæl dig selv med en healingmassage for krop og sjæl.
En healingmassage hos Human Wellness gør er sindet roligt og kroppen afslappet.
Af Kristina Rud
Purewellness har testet en healingmassage hos Human Wellness ved Daviid Arthur Becker. Og hvis man ønsker en afslappende behandling, som gør godt for både krop og sjæl, kan vi varmt anbefale et besøg hos Human Wellness.
Behandlingen
Da jeg træder ind i entreen, er det lidt som at træde ind i en anden verden. Huset, hvor Human Wellness holder til, er nemlig så smukt indrettet og har en særlig atmosfære, at man allerede ved ankomsten føler en særlig ro.
Jeg kan tydeligt mærke, at massagen virker.
Selve behandlingen foregår i et smukt rum under loftet med masser af lysindfald og en rolig stemning. Efter få minutter på briksen kan Daviid konstatere, at jeg har en del spændinger i især den venstre side, som repræsenterer følelser, hvorimod den højre side repræsenterer handlinger. Mens Daviid får bugt med spændingerne via massage, forklarer han, at han kombinerer massagen med samtaleterapi, fordi krop og sind hænger sammen på flere niveauer.
Daviid er en meget kyndig behandler med både uddannelse som massør, afspændingspædagog, psykoterapeut samt yogainstruktør. Og jeg kan tydeligt mærke, at massagen virker – det gør en smule ondt, men det føles som om nogle spændinger bliver løsnet op.
De efterfølgende dage har jeg en lethed i kroppen og oplever en fornyet energi
Efter den mere håndfaste massage, er det tid til afspænding. Jeg får en sækkepude under benene, og Daviid strækker mine arme og ben på en måde, der er yderst behageligt. Krydret med en aromatisk duft får jeg lov til at ligge alene i denne afslappede tilstand. Jeg føler mig helt rolig og fuldstændig afslappet.
Efter behandlingen bliver jeg meget træt, men jeg kan mærke, at det har gjort rigtig godt. Og de efterfølgende dage har jeg en lethed i kroppen og oplever en fornyet energi.
Fakta om Human Wellness
Human Wellness tilbyder healingmassage, kropsmassage, afspænding, yoga, meditation samt terapi. Alle kurser og behandlinger udføres af Daviid Arthur Becker, som er kendt fra medierne og tv-programmer under yoganavnet Siddhartha.
Hvor:
Daviid Arthur Becker, Bispebjerg Parkallé 17, 2400 København Emdrup.
Pris: 600 kr. for halvanden times healingmassage.
Kommenter på Julestresset – mig? Nej! Forkæl dig selv med en healingmassage hos Human Wellness