Brugernes vurdering
Porto Elounda De Luxe Resort
Porto Elounda De Luxe Resort
Grækenland
Porto Elounda Golf & Spa Resort
Porto elounda GOLF & SPA RESORT ligger på Kreta ca. 50 minutter i bil fra Heraklions internationale lufthavn.
Det første man ser ved ankomst til Eloundas klippetop er et panorama overblik over Mirabellos bugt hvis forgrund byder på synet af Porto Eluonda GOLF & SPA RESORT med den frodige, grønne golfbane i forgrunden. Med fokus på at holde den oprindelige arkitekturtradition i live er dette unikke resort en oase af frihed, wellness og rekreation.
Lobbyens fantastiske havudsigt er forbløffende og det anbefales at starte dagen med forfriskninger på Kirki baren i underetagen på en af de fantastiske terrasser. Måltider serveres ved siden af på Nafski som byder på overdådig morgen – og aftenbuffet. Ved blot en kort gåtur gennem golfbanen befinder man sig hurtigt på strandbaren ved den tilhørende pool ud til havet. Her er der altid god stemning, snacks og diverse drinks dagen lang.
Rundt om hjørnet ligger Playidada, den autentiske græske landsbyplads som er overdækket af en robust charmerende træpergola og som byder på shopping for enhver smag og til alle aldre. Midt på pladsen ligger Profet Elias’ fantastiske Græsk-Ortodokse kapel og stråler.
”Det Blå Flag”-prisen for den høje kvalitet
Midt imellem shopping-arkaden og stranden under skyggekastende oliventræer ligger den italienske restaurant Aglio & Olio og længere nede ad stranden på den lille havn ligger restaurant Odysseus som serverer skøn frokost med alt godt og friskt fra havet. Der er også et bredt udvalg af restauranter i de tilstødende anlæg på øen som inkluderer elounda mare hotel Relais & Chateaux og elounda peninsula ALL SUITE HOTEL.
Porto Elounda Golf & Spa resortet har modtaget ”Det Blå Flag”-prisen for den høje kvalitet af de faciliteter og den service de udbyder på den private sandstrand hvor der er mulighed for at tage en frisk dukkert i den skønne ferskvands swimmingpool med dertilhørende børne-pool. Alle parasoller og liggestole er placeret på græsarealet imellem stranden og poolen så der er plads til at ligge, lege, læse eller andet man skulle have lyst til på sandstranden.
Six Senses Spa, som er kåret til ”Verdens Bedste Spa” af Sunday Times’
Det fantastiske Six Senses Spa, som er kåret til ”Verdens Bedste Spa” af Sunday Times’ Travel Magazine, tilbyder en komplet afslappende og revitaliserende spa-oplevelse gennem forskellige former for holistiske healinger som hjælper med at afbalancere kroppens forskellige sanser.
Spaen udbyder et antal af forskellige signaturbehandler som fokuserer på helbred, skønhed, forkælelse, afstresning og genvinding af energi. Alle behandlingerne tager udgangspunkt i rene, naturlige og miljøvenlige produkter. Den luksuriøse spa strækker sig over 2.200 m. Og sætter dermed ingen grænser for hverken plads eller unikt design. Spaen tilbyder også en frisørsalon. For de gæster som ønsker at benytte sig af indendørs badefaciliteter udenfor Six Senses Spa tilbyder resortet ”Thermais” som inkluderer en opvarmet ferskvands swimmingpool, sauna og dampbad.
For de golf-spillende gæster tilbyder resortet en privat 9-hullers par-3 golfbane som står til rådighed for resortets gæster. Banen er designet således at det er muligt at spille banen som en 18-hullers bane da hvert hul har to forskellige funktioner af forskellige sværhedsgrader.
Aegan Konferencecentret indeholder utallige muligheder og specifikationer specialdesignet til forskellige arrangementer og der er lagt vægt på funktionelt design og faciliteter.
Centret strækker sig over 1500 m2 indendørs areal og yderligere 300 m2 udendørs areal i form af overdækkede verandaer og indeholder 5 multifunktionelle rum af forskellige størrelser og med udsigt over golfbanen og havet som kan adskilles eller slås sammen alt efter ønske og behov.
Resortet byder også på fritidsaktiviteter i form af to Astroturf® tennisbaner med rig mulighed for undervisning, en 5 mod 5 fodboldbane drevet af ”Arsenal Fodboldskole Camp”, bordtennis, et fitness center med en bred variation af forskellige fitnessmaskiner og udstyr samt et fantastisk vandsportscenter.
Vandsportscenteret er under konstant opsyn af erfarne trænere og byder på jetski og windsurfing, water-skiing og sejlaktiviteter. Der er også mulighed for at leje luksuriøse sejlbåde eller resortets motor-yacht samt rig mulighed for at benytte sig af en række forskellige udflugter eller skræddersyede rejseruter.
Resortets PADI certificerede dykkercenter underviser i og uddeler diplomer efter højeste standard så der er mulighed for at tage på opdagelse i det krystalklare hav som er hjemsted for Grækenlands fascinerende flora og fauna og som betragtes som et af de mest fascinerende undervandsmiljøer der findes i Grækenland.
Som en service til forældre med små børn udbyder Porto Elounda sikre og sjove aktiviteter for børnene. Børneområdet indeholder blandt andet en vuggestue for de mindste, hvor der vil være professionelle folk til at tage sig af børn i alderen seks måneder til fem år. Beliggende på et roligt sted på resortet bagved kirken og butikkerne byder børneområdet på forskellige sjove og sikre faciliteter for både helt små og lidt ældre børn.
Området er opdelt i forskellige legeområder og hyggehjørner. Boldbanen indeholder både fodboldmål og basketballnet og har en blød overflade så man ikke kan komme til skade.
Derudover er der et legeområde som er beskyttet for solens stråler under en pergola af træ og en vandpark med to lavvandede swimmingpools med to tre-meter høje vandrutsjebaner. Ved siden af disse legefaciliteter i en fin olivenlund ligger der en legeplads med rutsjebaner, ramper, gynger og en trampolin, her kan børnene lege frit under opsyn af en voksen.
Børneområdet er under konstant opsyn af professionelle børnepasningsspecialister som sørger for børnenes sikkerhed og for at stimulere børnene med leg og indlæring. Porto Elounda GOLF & SPA RESORT er den perfekte destination for familier med små børn.
Alle værelser og boliger har havudsigt og alle pools indeholder saltvand
Anmeld Porto Elounda De Luxe Resort