Få intensiv fugt til huden
3. marts 2014Helle Thoup Spa er flyttet til mindre, men mindst ligeså hyggelige lokaler i byens centrum på Gothersgade.
Hos Helle Thorup Spa finder du ultimativ forkælelse, professionel service og behandlinger, der spænder vidt og lægger vægt på særlige problemområder. Jeg var inde og teste Intensiv Fugtbehandling med Murad-produkter.
Fugtbehandlingen er desuden god til alle
Det første jeg lægger mærke til, da jeg kommer ind i klinikken, er alle de lækre produkter på hylderne, som man ellers ikke kan få andre steder som fx Laura Mercier og Eve Lom. Min behandler Camilla kommer og henter mig, hvorefter jeg lægger mig på briksen og lukker øjnene.
Camilla er som født til at være behandler på et spa-sted som dette – hun er venlig, sød, snaksalig (hvis du altså har lyst), og så ved hun rigtig meget om de forskellige produkter, hudtilstande osv. Inden vi kaster os ud i behandlingen, får jeg en hudanalyse, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde med fremover.
Hvordan renser man sin hud bedst spørger jeg om ?
Derefter får jeg renset min makeup af mit ansigt, mens Camilla arrangerer damp, så ansigtsvasken kan trænge endnu dybere ind i min hud. Derefter får jeg peelet de døde hudceller væk og lagt kølende maske på. Det hele skal til for at give min hud intensiv fugt og fylde, som jeg trænger til, da jeg har utrolig tør hud. Fugtbehandlingen er desuden god til alle – især dig med fine linier og rynker og selvfølgelig hud, der har været udsat for vinterkulde eller sommervarme, da begge udtørrer huden.
En helhedstilgang til sund hud og overordnet velvære
Til behandlingen bruger Camilla Murad-produkter, som Dr. Howard Murad står bag. Han er dermatolog og farmaceut og har om nogen forstand på huden. Hans filosofi matcher rigtig godt min filosofi – der er ikke en creme, der kan fikse dine (hud)problemer, men det er derimod en helhedstilgang til sund hud og overordnet velvære. Dr. Murad tror på, at en blanding af gode hudplejerutiner, indtagelse af kosttilskud, emotionel omsorg og sund livsstil gør en forskel.
Murad-produkter
Dr. Murad har en produktlinie til næsten enhver hudtilstand, men jeg ville ikke turde kaste mig ud i det uden kompetent vejledning fra en som Camilla.
Selve behandlingen varer 50 minutter, hvor du også får arm-, hånd- og nakkemassage, og når du ligger der og falder hen, vil du lægge mærke til, at tiden flyver afsted.
Ansigts-behandlingen er sammensat sådan, så den både kan købes til andre ansigtsbehandlinger, eller også kan den stå alene. Efter behandlingen er jeg ikke rød i huden, men blot gennemfugtet og udglattet.
Camilla giver mig et glas vand og let makeup på, så jeg ikke skal se dødtræt ud, når jeg går ud af døren. Intensiv fugtbehandling kan anbefales, både hvis du vil forkæle dig selv på en hel almindelig hverdag, eller hvis du skal noget særligt og vil give din hud et fugtboost uden sammenligning.
Hvad: Intensiv Fugtbehandling murad produkter
Hvem: Behandler Camilla Ebbesen
Hvor: Helle Thorup Spa, Gothersgade 43, København K, tlf. 3333 9600
Hvor længe: 50 minutter
Hvor meget: 650 kr.
Kommenter på Få intensiv fugt til huden