Hudpleje til mænd

Hudpleje til mænd og Mandebehandlinger

Mænd får også uren hud og bliver stressede. Alligevel er det oftest kvinderne, der lægger sig på briksen for at få renset huden eller masseret spændingerne ud af kroppen, mens det sjældent er mændene, der står i kø på skønhedsklinikkerne. Her kan du se et stort udvalg af behandlinger, der er målrettet og egnede til mænd.

Der ikke er tradition for, at mænd gør en masse for at pleje og forskønne kroppen, de lader ofte stå til og tænker ikke over, at den manglende handling kan skabe ærgrelse, på et senere tidspunkt, når eftervirkningen kommer.

Det er nemlig ikke fordi, at mænd er udstyret med en krop, der ikke kan have gavn af behandlinger, for selvom mænds hud er anderledes og mere robust end en kvindes, så har den også brug for pleje.

Mænds ansigt har ikke godt af at blive renset i håndsæbe og heldigvis er der også flere og flere mænd, der har en god ansigtscreme stående derhjemme på hylden.

Klinikkerne gør også mere og mere ud af at behandle og tiltrække mænd, så der er ingen grund til at frygte, at en skønhedsbehandling trækker al maskulinitet ud af kroppen. De er ikke kun indrettet til kvinder, men har masser at tilbyde til mænd, som da også er begyndt, at finde vej til klinikkerne.

Det er nemlig ved at gå op for mænd, at det kan være en god ide at passe på sig selv, og at personlig pleje ikke kun gavner kvinder. Mænd tænker mere og mere over, hvordan de ser ud og holder sig sunde, og hvordan de bedst muligt opnår et godt resultat uden at miste maskuliniteten. For selvom det kan virke mere mandigt at løfte vægte og svede i motionscentret, så er der også brug for andre ting.

Og på landets klinikker er der fyldt med muligheder både for at peppe det indre og det ydre op.

En ansigtsbehandling, hvor hudens døde celler bliver renset væk, kan gøre ansigtet mere imødekommende. En hårfjerning på ryggen kan gøre det hele lidt mere lækkert. Og en klipning, hvor der bliver kredset om detaljerne, kan sætte prikken over i’et.

Effekten af en omgang massage, kan måske ikke ses. Men den afstressende effekt kan mærkes og give nyt og nødvendigt overskud i hverdagen.

Derfor er der ingen grund til, at du svinger udenom skønhedsklinikkerne. Der er derimod masser af grund til at dreje ind og give dig selv, den glæde at man kan gå og føle sig fornyet og veltilpas efter en tur i det, der engang kun var kvindernes univers.